Endelig ser efterfølgeren til Zero Hours progressive tech-metal semi-mesterværk ”The Towers of Avarice” dagens lys. Den oprindelige titel ”De-Evolution” er dog blevet skrottet til fordel for ”A Fragile Mind”, hvilket sikkert skal ses på baggrund af den ret nylige tilkomst af bandets nye forsanger og primære tekstforfatter Fred Marshall, der skal forsøge at fylde den sublime tidligere forsanger Erik Rosvolds store sko ud. 

Det er dog ikke kun hvad angår vokalen at Zero Hour i mine ører har forandret sig lidt siden ”The Towers of Avarice”; det virker som om tech-metal aspektet i Zero Hours musik er blevet tonet en smule ned til fordel for en form for hård progressiv power metal ikke langt fra f.eks. Nevermores musikalske udtryk, og til det formål besidder Marshall en aldeles glimrende og fyldestgørende stemme. Helt matche Rosvold kan han dog ikke, men det er også de færreste beskåret. Hvad der ikke har ændret sig siden forrige album er producer Dino Aldens laserskarpe produktion og det flotte tematiske cover-artwork lavet i Travis Smiths let genkendelige stil. 

Efter en kort intro sættes der skub i løjerne med ”There For Me”, der nærmest er regulær US power metal med et højst fængende omkvæd; dog tilført de små lækre tekniske detaljer Zero Hour mestrer så godt som nogen. Lidt mere progressiv struktur er der over den efterfølgende ”Destiny Is Sorrow”, uden at det overordnede power metal touch lades i stikken. Den ret afdæmpede og moody ”Losing Control” er et andet højdepunkt, mens instrumentalnummeret ”Somnecrophobia” giver medlemmerne af Zero Hour anledning til at få luftet deres ganske betragtelige evner på deres respektive instrumenter. Også den afsluttende ”Intrinsic” er et instrumentalnummer, men dog af en noget mere nedtonet og atmosfærisk karakter komplet med moody keyboardunderlægning. Inden da skal man dog igennem det monumentale næsten 12 minutter lange titelnummer, hvor Zero Hour starter blødt ud for siden hen af arbejde sig frem imod albummets episk klimaks indeholdende et væld af tekniske lækkerier. 

Det er stadig brødrene Jasun og Troy Tipton på henholdsvis guitar og bas samt trommeslager Mike Guy der udgør rygraden i Zero Hour, og de er ligeså velspillende som altid på ”A Fragile Mind”, men jeg må nok erkende, at jeg efter de første par gennemlytninger af det nye album var en smule skuffet over ikke helt at få den dosis tech-metal som det forrige album ”The Towers of Avarice” lagde op til. Zero Hour anno 2005 minder med andre ord mere om en kompleks version Nevermore end om en melodisk version af Watchtower, men dømt på de præmisser er ”A Fragile Mind” et album det burde være MEGET svært at komme udenom for fans af genren. At jeg måske stadig finder ”The Towers of Avarice” et marginale bedre album gør ikke ”A Fragile Mind” til en mindre anbefalelsesværdig udgivelse, så tjek venligst Zero Hour ud hvis en blanding af teknisk velfunderet US power metal og prog.-metal overhovedet siger dig det mindste! -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM