De amerikanske metalcore-veteraner Zao er efter et par års pladepause klar med en ny samling sønderrivende vredesudbrud, udgivet under titlen ”The Fear Is What Keeps Us Here”. Og lad det være sagt med det samme; der er vitterligt intet nyt under solen. Utallige line-up-skift til trods, smadres Zaos ondskabsfulde fortolkning af metalcore-genren stadig mod lytteren som bevis på den fuldt ud intakte kompromisløshed, der altid har været bandets varemærke, alt imens lyrikkens temaer om social indignation og selvdestruktiv mistillid, afleveres med en skræmmende hardcore-vokal, der sine steder med drabelig effektivitet får gåsehuden til at rejse sig, som stående bevis på voldsom ærefrygt. Vi har, kort sagt, at gøre med gemen musik for meget vrede mennesker.

Zao har efterhånden rykket sig en smule væk fra deres kristne rødder, for hermed at skabe et mere uigennemtrængeligt og rystende univers. En strategi, der synes at virke, idet de manglende kristne budskaber giver Zaos sange en ekstra dimension af rendyrket musikalsk ondskab. Som når man som lytter af ”Everything You Love Will Soon Fly Away” føler sig fastbundet til et tog med endestation i underverdenen, uden returbillet og med hjertet helt oppe i halsen. 

Alligevel kører det ikke helt på skinner for Zao, på deres nyeste opus. Ganske vist er ”The Fear Is…” et sprællevende eksempel på gruppens mørklødede og maskinelt svingende artilleri af skrækindjagende virkemidler, men gruppen formår simpelthen ikke at spinde nok memorable passager ind i deres kompakte udtryk. Der er alt for få hooklines, og alt for lidt melodisk profil i Zaos musik til at holde lytterens interesse oppe pladen igennem. Man prøver desperat at finde kroge i sangene at holde fast i, men det er som om Zaos brutale signatur ikke giver noget fra sig. Der buldres derudaf i ekstremernes tegn, men der lades simpelthen hånt om ”den gode sang”. 

Kun på pladens absolutte højdepunkt, den overordentligt medrivende ”It´s Hard Not To Shake With A Gun In Your Mouth” sættes der ind med en lys / skygge-faktor. Et omkvæd med rent sang, der med overvældende effekt spiller op til nyt voldsomt stemmetortur, i en herlig cocktail der forøger skrigeriets vitalitet, som et dæmonisk svar på skønsangens tiltale. Jeg så gerne at Zao blandede dette ind i flere numre.

Det kan være at ”The Fear Is What Keeps Us Here” lyder som et ideelt fungerende soundtrack til nekrofiles midnatsmesser på hinsides kirkegårde, men som investerings-objekt for os andre ”almindelige” dødelige bliver det svært tilgængelige udtryk måske en lidt for hård nød at knække. Godt nok er Zaos ustandselige dynamik og evne til kreationen af et sjældent set arrigt og bælgsort univers ganske imponerende, men det kan ikke helt overskygge at der er for langt mellem de mindeværdige sange. -dennis 

Kom med kommentar i vores FORUM