|
Som et hvert rigtig godt Doom album hører ”The Unreal Never Lived” til den type albums, som man selv er nødt til at høre for at forstå hvad det er. Fans af denne genre vil selvfølgelig klappe i deres små hænder, når jeg fortæller at dette album, ligger perfekt i grænselandet imellem Stoner og Doom, og hører til et af de allerbedste af slagsen. YOB har givetvis lyttet en hel del til bands som Sleep, Electric Wizard og Cathedral (og måske en lille smule Isis), men alligevel har de deres helt egen tilgang til musikken.
Lyden er umiskendelig doomet med tonstunge trommer og bas, og guitarerne er selvfølgelig til perfektion nedstemt til nærmest subsonisk niveau. Grundelementet er en ultraheavy og nærmest psykedelisk blueslyd, men samtidig er det 100 procent metal. Henover de lange episke kompositioner skråler Mike Scheidt – som i øvrigt også er bandets guitarist - en gedigen heavyvokal. Han gør det så indædt, som hvis han hang i det yderste af neglene udover en dyb afgrund med lava. Mange steder ligger vokalen så dybt nede i mixet, at når han growler eller skriger så lyder det nærmest som baggrundsstøj, men det gøres samtidig meget varieret. (Nu har det promoeksemplar jeg sidder med ikke tekster, så kan derfor ikke rigtig sige noget om dem).
Netop variationen er en af årsagerne til at dette album er så vellykket. Selv om det kun består 4 numre som alle giver sig god tid til at komme i gang. Selv der bliver syret godt igennem med masser af feedback, fuzz, dommedagstrommer og næsten uhørlige tekster. De 4 numre rummer masser af overraskelser i form af skiftende atmosfære og temposkift. Ikke mindst på det over 21 minutter lange slutnummer ”The Mental Tyrant”. ”The Unreal Never Lived” er en monolit af et Doom Metal album som vil kunne tåle mange genhør. De der vil give sig tid til det, kommer på en lang spændende rejse ind i doomens mangfoldige verden. -simon
Kom
med kommentar i vores FORUM
|