Danmarks eget powermetal-band, Wuthering Heights, har udgivet deres fjerde album, “The Shadow Cabinet”, som nok vil bringe glæde i mange metal-hjem. Opskriften lyder: Tag to lige dele klassisk power metal og folk metal og ælt dem godt. Tilføj en anelse speed metal, en rå og maskulin vokal fra Sverige, to melodiske guitarer, en mørk bas og hurtige trommer. Put kagen i studiet ved 200 grader og lad den bage i nogle måneder. Resultatet bliver et sikkert udspil fra bandet, men, jeg er ked af at sige det, det er ikke et album, som skiller sig ud fra mængden.

Bandets stil- og genre-følelse er ellers meget sikker. Og jeg må blankt indrømme, at jeg er meget imponeret over den høje lydkvalitet, som vinder indpas, så snart albummet sættes på. Og det siger ikke så lidt endda, da instrumentbesætningen ikke kun rummer det gængse ”metal-band” - vokal, guitarer, keys, bas og trommer. Nej skiven her indeholder såmænd også et folk-ensemble bestående af mandolin, violin, akkordeon og perkussion.

Og instrumenterne står virkelig flot i lydbilledet. Trommerne er klare med masser af klang og dybde, guitarerne er sprøde og fyldige, bassen er hård og kontant, keyboardet smyger sig kærligt ud og ind mellem de forskellige guitar- og basfraser og binder lyden sammen, og helt fremme i dette episke maleri ligger Nils Patrik Johanssons rå vokal. Samtidig skal det fremhæves, at bandet gør et godt arbejde i udførelsen af deres materiale – de er dygtige musikere.

På skæringer som ”Carpe Noctem – Seize The Night”, ”Sleep” og ”Envy” introducerer Wuthering Heights en god balance imellem ”sikkert” musikalsk materiale og nyskabende og overraskende melodisk og harmonisk materiale med en stærk middelalder-fornemmelse, hvilket fungerer utrolig godt og virker forfriskende på et ellers lidt kedeligt album. Hvis bandet tillod sig selv at lege mere med de musikalske parametre, som det er tilfældet på de tre førnævnte numre, ville det virkelig højne det musikalske materiales kvalitet.

Men jeg må dog sige, at som helhed er albummet ikke dristigt og legende nok. Det ryster ikke lytterens fornemmelse, det udfordrer ikke. Og det er synd, når man glimtvis får indtryk af, at Wuthering Heights virkelig har musikalsk kapacitet og format til at hæve sig op over mængden af trivielle bands indenfor denne genre. Når det er sagt, får ”The Shadow Cabinet” sneget sig ind i bevidstheden som et godt og ret gennemarbejdet album efter et par gennemlytninger. -maria

Kom med kommentar i vores FORUM