”Der er sgu gået Dragonforce i den!”

Nogenlunde sådan var en bruger her på clonemetal.dk-forummets reaktion, da det første nummer fra det nye With Passion-album blev offentliggjort på nettet. Nu hører jeg til blandt den skare af folk, der aldrig fik hørt With Passions debut ”In The Midst Of Bloodied Soil”, så om den skive skulle lide under samme forhold der gør nærværende album til en noget enerverende og overlæsset affære skal jeg ikke kunne gøre mig klog på. En ting er dog sikkert – Dragonforce-sammenligningen er absolut ikke helt i skoven, mere om det følger..

With Passion blander lystigt Between The Buried And Mes flair for lidet sammenhængende sangskrivning og genreblanding med Arsis’ melodiske tag på teknisk death metal og så altså Dragonforces udtalte guitarekvilibrisme, der i højere grad afskrækker end henrykker. Samtlige reele sange er læsset til kanten (og i enkelte tilfælde, faktisk over kanten) med afsindigt komplekse riffs, harmonier og soli, der teknisk er på niveau med guitarlirets helt tunge drenge, altimens rytmesektionen ligeledes giver den fuld gas albummet igennem. Dertil kommer de efterhånden obligatoriske breakdowns og den hysterisk skrigende vokal, der ikke just lever op de instrumentale færdigheder som især guitaristerne besidder. Den slags kan der dog ses igennem fingre med, da vokalen egentlig bare fungerer som et fikspunkt midt i den musikalske malstrøm.

Der er gode takter at finde på albummet, hvilket er grunden til at ”What We See When We Shut Our Eyes” ikke helt skraber bunden. Problemet er bare, at disse gode takter fuldstændig går tabt, da stort set samtlige riffs og guitarlicks lyder ens – det er derfor nytteløst at fremhæve enkelte numre eller stykker, da det hele bare er en stor, tyk plamage af lir. Når et memorabelt stykke engang imellem viser sit nådige ansigt, for dette sjældent lov til at have mere end få sekunders levetid, før det forkastes til fordel for et lettere anderledes, men alligevel ganske enslydende riff. På den måde bider With Passions teknikalitet sig selv i halen, for hvor specielt eller interessant er ens ekvilibrisme på et givent instrument, hvis man ikke forstår kunsten at holde sig i skindet og lade musikken tale af og til, frem for blæret? Enkelte bands formår at præstere dette med ærefrygtindgydende resultater; With Passion er ikke en af dem. Bevares, imponerende er det da, men overhovedet ikke spændende. Faktisk blev ”What We See When We Shut Our Eyes” ret hurtigt reduceret til den baggrundsmuzak der kører, når der skal ordnes huslige pligter på min bopæl – altså når hjernen skal slås fra og musikken blot er et ligegyldigt bagtæppe uden videre betydning. Flere forsøg på intense gennemlytninger slog fejl, da jeg kun kunne udholde at lytte koncentreret til en to-tre numre af gangen, for skiven igen måtte af anlægget.

Jeg har svært ved at se hvem denne skive umiddelbart skulle henvende sig til, udover unge guitarentusiaster, der ikke kan få nok lir – dem er der som bekendt også et par stykker af, så With Passion skal da nok få afsat et par kopier af ”What We See When We Shut Our Eyes”. Os andre, der rent faktisk kan lide musik, kan med god samvittighed springer over og beskæftige os med noget andet. -moesby

Kom med kommentar i vores FORUM