within y - extended mental dimensions |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CC | 22.03.04 | Melodeath | Karmageddon Media/Target | Within Y |
|
Har denne verden virkelig fortjent SÅ meget melodød, og kan den overhovedet tage mere uden snart at briste? Vores egen Byrial har i hvert fald fortjent en slapper oven på være blevet udsat for gabende kedelige fusere fra både Enforsaken og Fragments of Unbecoming – to albums der snildt kunne bruges som bedre torturredskaber af den amerikanske hær end Metallica. Og nu sidder jeg så her med debuten fra Within Y, der lykkeligvis er knap så slem, men alligevel er svær at ytre bevingede ord om, da stort set alt her er oplevet og afprøvet før, helt ned til mindste detalje. Ting som konstante flashbacks, standardværktøj fra dit lokale byggemarked og typehuse på ræd og række er sådan lidt i samme kategori. Det antager næsten surrealistiske proportioner med al den gentagelse, og bliver det ved meget længere, føler jeg mig snart som Number Six i et afsnit af ”The Prisoner”. At the Gates? Tjek! Dark Tranquillity? Tjek! In Flames? Tjek! De er her alle for at pine mig i en perverteret, udvandet form, og der er næppe meget at gøre for at slippe af med den evige hjemsøgelse af en engang ellers så original og innovativ lyd. Göteborg ender med at blive stedet i Helvede, hvor selv de mest hårdnakkede syndere må angre og bryde sammen. På bundlinien har vi igen-igen
et band, der lader til at være sammenspillede, men alligevel vælger
at agere varmluftskanon i stedet. Synd og skam er, hvad det er. - guldmann
|