withering surface - walking on phantom ice |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCC | 22.10.2001 | Melo-Død | Copro/MNW | Berno Paulsson |
| Danske Withering Surface er ude med deres 3. album, som byder på ekstremt melodisk Deathmetal i den mere letbenede ende af skalaen. Musikken er ganske veludført, og faktisk også en kende original i sit udtryk, men på samme tid også lidt klichéagtig. Forvirret?! Hmm, ja, men det er ikke desto mindre mit indtryk af Withering Surfaces. For når de spiller op til deres bedste bliver det sgu ret svedigt, men jeg synes ikke at de formår at holde niveauet oppe hele vejen. Jeg er heller ikke helt vild med forsanger Michael Andersens skrigeri, til gengæld når han synger mere råt og melodisk er det superfedt, og passer også bedre til musikken efter min overbevisning. Withering Surface er efterhånden ikke til at overse på den danske metalscene og med dette album vil ganske sikkert skrabe flere lyttere sammen. Både i vores lille andedam, men også i det store udland. Jeg er lidt splittet i forhold til denne plade, som på en gang holder fint, men også trækker sig lidt væk fra min smag, men folk der ellers bevæger sig i denne genre, bør ikke tøve med at slå til her. -bo Kom med kommentar i vores FORUM |