villa - flow
Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 05.05.03  Hård Rock Villa/MNW Tue Madsen
 

Blandt de mest markante navne i den danske undergrund for hård Rock de senere år hører Villa uden tvivl hjemme. Efter at bandet af en eller anden uransagelig årsag ikke har kunnet få et pladeselskab til at bide på bandets musik, har Villa nu selv valgt at tage springet og udgive deres debut på eget selskab. 

Stilmæssigt så bevæger Villa sig et sted mellem den klassiske Grunge og den dynamiske hybridrock som vi bedste kender den fra Incubus. Herudover er Villa ikke bange for at tilsætte dilikate doser af progressive elementer, hvilket bestemt er med til at gøre dette debutalbum aldeles vellykket.

Efter min ydmyge mening så er åbningsnummeret "Stronger" paradoksalt nok det svageste på "Flow", da nummeret slet ikke formår at hæve sig fra et banalt gymnasieband niveau. Tilgengæld løfter Villa materialet på albummet adskillelige grader på efterfølgende tracks som "Marz", "Flow" og "*S*", dog alligevel en skam at "Flow" kommer så skidt fra start.

Alt i alt er "Flow" en kvalitetsdebut fra et band som både kan og vil det helt store. Desværre får man ikke altid som man har fortjent i denne verden, men lad os da håbe at Villa med tiden kan overbevise folk i branchen om at de er netop det den danske musikscene mangler. Tommelfingeren opad herfra (med et enkelt forbehold). -and



Kom med kommentar i vores FORUM