umphrey’s mcgee - anchor drops |
|
umphrey’s mcgee - anchor drops |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 21.02.05 | Jam/Fusionsrock | InsideOut/Target | -- |
|
Bag med det kryptiske navn Umphrey’s McGee gemmer der sig et 6 mand højt amerikansk band med adskillige albums bag sig. Den nye udgivelse ”Anchor Drops” er dog bandets debut på InsideOut Music, og dermed første mulighed for et europæisk publikum til at stifte bekendtskab med Umphrey’s McGees spændende fusion af alle mulige og umulige musikalske stilarter. Man kan godt høre, at Umphrey’s McGee i en længere periode har spillet i omegnen af 160 koncerter om året; bandet er suverænt godt sammenspillet og tight, samtidig med at kompositionerne har et friskt og næsten skødesløst jam session præg over sig. At kalde ”Anchor Drops” for et eklektisk album er næsten en underdrivelse; der er snart sagt ikke den afart af amerikansk musik gennem de sidste 100 år, som Umphrey’s McGee ikke på intelligent vis formår at inkorporere sømløst i deres udtryk. Det ene øjeblik kan de spille funky, kantet og tegneserieagtig, for derefter at spille enten jazzy, progressivt og bluesy eller benytte sig af reggae-rytmik eller latinsk percussion, og det hele er sat sammen med største selvfølgelighed og med en følelse af improviseret musikalsk legestue over sig. Imponerede! Albummet starter med ”Plunger”, der mest af alt lyder som en melodisk version af Primus, hvorimod titelnummeret er i mere tilbagelænet jazz-funk stil. Den mest progressive skæring er den rockede ”Miss Tinkle’s Overture”, mens ”In the Kitchen” sjovt nok næsten lyder som Spin Doctors, hvis nogle kan huske dem. Bandet har dog også en mere afdæmpet og melankolske side, hvilket den smukke slutning på ”Walletsworth” er et glimrende eksempel på, samt ”Bullhead City” der nærmest er bittersød country & western. Det mest aparte nummer er dog ”Robot World”, der minder om en blanding af post-rock bandet Tortoise og elektro-pionererne i Kraftwerk. Umphrey’s McGee har absolut ingen berøringsangst mht. til nogen som helst musikalsk stilart på ”Anchor Drops”, og den potentielle lytter skal nok heller ikke have en alt for snæver musikalsk referenceramme, hvis han/hun skal have det fulde udbytte af ”Anchor Drops”. Er man derimod tilpas nysgerrig og åben for improviseret fusionsrock i topklasse, byder Umphrey’s McGee med ”Anchor Drops” på over 1 times afvekslende underholdning. Kedeligt er det i hvert fald ikke! –byrial
|