Engang sidste år faldt jeg ved et tilfælde over Ulcerates debutalbum fra 2007, ”Of Fracture And Failure”, og det stod lynhurtigt klart for mig at det var noget helt specielt det her. ”Of Frature And Failure” er nemlig en lille ekstremmetallisk perle, bestående af en hård kerne af voldsomt dødsmetal og så en hel masse små bidder fra resten af det metalliske spektrum. Der trækkes tråde til black metal, industriel og post-metal, og det er alt sammen så hamrende dissonant at det kunne gøre Immolation misundelige, og så gennemført teknisk at jeg næsten kun kan sammenligne med det obskure og vildt tekniske math/grindcore/death metal band Orgone. Derfor er det også klart at jeg med spændning har set frem til om Ulcerate kunne gentage successen med den nye skive, ”Everything is Fire”.

Det springer hurtigt i ørerne at Ulcerate har ændret lidt på sidste albums succesformel. Væk er de dystre black metal stykker, og de industrielle referencer er også kogt gevaldigt ind. Istedet er der kommet langt mere fokus på de dronende post-metal stykker, og at gøre det hele endnu mere dissonant end tidligere. Tilgengæld er de klassiske Ulcerate dyder med store lydflader, super veludført og teknisk instrumentering, temposkift og voldsomme udbrud af kaotisk dødsmetal stadig i højsædet, så helt galt kan det selvfølgelig ikke gå.

Alligevel er det svært at komme udenom det faktum at Ulcerate har udskiftet vokalist Ben Read. På growls er nu bassist Paul Kelland, der selvom han skam gør et hæderligt stykke arbejde slet ikke nærmer sig Ben Read. Skønt Read ikke helt kunne matche mine favoritter inden for vekslende ekstremmetal vokalpræstationer som Matthew ’Chalky’ Chalk (ex-Psycroptic) eller V.I.T.R.I.O.L. (Anaal Nathrakh), var han alligevel en ærefrygtindgydende stærk vokalist, der nemt dækkede spektret af afsindige growls, skrig, brøl og snerren. Imod sådan en menneskelig kakofoni står Kelland en del svagere, da han udelukkende holder sig til sine hæse growls, der, skønt de langtfra er dårlige, bare fremstår lidt ensformige i længden.

Ud er også røget guitarist Michael Rothwell der så har efterladt Michael Hoggard alene til at håndtere økserne. Det har heldigvis ikke ramt Ulcerate så hårdt som tabet af frontbrøler Read, da Hoggards guitarlyd og –håndtering stadig er fænomenal. Bandets generelle udtryk er som sagt rykket tættere på en mere post-metallisk retning, med lange guitarpassager, skingre mellemstykker, og en i det hele taget mere dissonant og atmosfærisk lyd. De lagdelte lydflader bygges langsomt op, før de eksploderer voldsomt i ren teknisk dødsmetal, komplet med blast beats, superhurtige riffs og Kellands hæse brøl.

Igennem hele albummet veksler Ulcerate i fart, tyngde, kompleksitet, således at ”Everything is Fire” fremstår som en afsindig stor mundfuld musikalsk originalitet. Ganske vist kan man sammenligne albummet med udgivelser fra de tidligere Willowtip labelmates Rune eller Commit Suicide, førnævnte Orgone og endda mægtige Immolation, men Ulcerate er alligevel helt sin egen. De kombinerer som ingen andre langstrakte, dronende guitarpassager, med små atmosfæriske bidder understøttet af det glimrende, sært rytmiske trommespil, og selvfølgelig med svært voldsomt, teknisk dødsmetal. Derudover er det jo et klart plus at albummet er proppet med små lækre detaljer, såsom den atmosfæriske og dragende intro til ”Tyranny”, de søsygefremkaldende riffs i åbneren ”Drown Within”, de vildt fede trommer når ”Withered and Obsolete” eksploderer i ren Immolation-stil, de lave brøl der giver associationer til et gigantisk fabeldyrs åndedræt i ”Caecus” og fremdeles.

Alt i alt når ”Everything is Fire” dog alligevel ikke op på siden af ”Of Fracture And Failure”. Først og fremmest er tabet af Read et problem, endda et problem som syntes at være symptomatisk for hele skiven. ”Everything is Fire” er simpelthen mere ensformig end debuten der i sit udtryk var langt mere varieret, ligesom Read var en langt mere afvekslende vokalist end Kelland. Der er ikke noget som helst i vejen med det tekniske – instrumenteringen holder et tårnhøjt kvalitetsniveau hele vejen igennem – og ihvertfald på højde med Ulcerates tidligere værk – så det er ikke der de ikke fænger. Nej, ”Of Fracture And Failure” var simpelthen lige et hak mere manisk og kaotisk i forhold til det lidt mere kalkulerede udtryk på ”Everything is Fire”, og det mener jeg er en skam.

Alligevel er ”Everything is Fire” en ualmindelig stærk udgivelse, der glimtvis udforsker nye grænser inden for den tekniske dødsmetal. Dertil kommer nogle glimrende tekniske kompetencer og et rigtigt fedt cover. Læg dertil en rigtig god produktion der også giver bassen plads i lydbilledet og giver det fænomenale guitararbejde den skarphed og dominans det fortjener, og derved lige akkurat smider det femte store C oven i hatten, og Ulcerate beviser endnu engang hvorfor de er et af de mest interessante ekstremmetalbands i øjeblikket. -bang

Kom med kommentar i vores FORUM