twinzero - earthbound
7" |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 2004 | Post-HC/Rock | www.futhermocker.dk | Twinzero |
|
Som endnu et kapitel af sagaen “1001 nats eventyrlige måder at folde et cover på” er mock:02 i huset, og igen figurerer der allerede fra første befamling godt med klokkeklare hints om, at der med denne udgivelser er gjort et fornuftigt arbejde af ren kærlighed til musikken, såvel som formatet i sig selv. Præmisserne er de samme som før - et nummeret oplag på 220 eks. trykt på svinsk tung 70 grams vinyl – og hvis Ghostride singlen rocker for dig (det gør den jo!), så skal den jo også helst ha’ sig en brav makker til selskab derhjemme på hylden. Foldet ud i alt sin glorværdighed er artworket, i samme sort/hvid/røde stil som sidst, rimelig ”smashing” – det passer i hvert fald glimrende til titlen, og så siger jeg ikke mere… Lige til at spise! De tilhørende toner tog derimod en vis portion intens nåletortur – af pladen dog, ikke mig – før cirklen blev sluttet nogenlunde på det kvalitetsmæssige plan, da Twinzero ikke umiddelbart helt ramte mig med samme uimodståeligt sprudlende potens over hele linien som Ghostride. Lyden især kan ikke helt bære de tårnende højder i musikken, proportionerne deri er lidt for vage og demo-agtige, men ”this is an exclusive mix taken from the forthcoming album, out after Christmas” notitsen i indercoveret beroliger dog på to fronter, for så kan vi jo nok godt regne med, at lyden lige får det sidste pift via mix og mastering hen ad vejen, og der skal ikke ventes alt for længe på yderligere output fra et af de mere spændende britiske bands længe hørt. Spænding og drama er også de hovedelementer, som tætner atmosfæren i nummeret (jep, kun ét nummer på singlen, dog en lang futhermocker spredt ud over begge sider!) udover de normale grænseværdier rent stilistisk for projekter, der bevæger sig lidt væk fra den gængse hardcore lyd. Lige her er det velvalgt, ja faktisk den eneste mulighed, for uden så store armbevægelser på de fleste fronter ville de absolut heller ikke kunne bære et så svulstigt tårnende keyboard i helheden, og al integritet forbliver i god behold. Og hvor smukt er det så ikke lige, at det nært forestående album, ”Monolith”, udkommer på engelske Undergroove Records, der er allerede har scoret fin respekt gennem håndteringen af fantastiske størrelser som Cubic Space Division, Johnny Truant og The Murder of Rosa Luxemburg? Er du tændt på den stærke individualitet hos bare ét af de navne, så husk lige at notere et nærmere, fremtidigt bekendtskab med Twinzero på ”to do” listen. Ellers slog det mig, at Karl Middleton (The Blueprint, ex-earthtone9) her mønstrer en mere ildesindet vokalpræstation end sædvanligt. Ikke på en 666EVILMETAL666 facon, men nærmere med samme dybsindige pragt tangerende hvad en anden velkendt Karl, nemlig hr. Buechner fra Earth Crisis / Path of Resistance / Freya, med tiden har arbejdet sig hen mod. Som før nævnt tog det noget tid til fulde at fordøje det her hold-kæft bolche, men afsuttet lyder singlen dog ikke efter så godt som daglige testflyvning gennem de seneste par uger. Fantaser dig blot til det sidste pift, og alt kommer en del tættere på det perfekte. Men mon ikke der rent også faktisk bliver så godt som en forbilledlig elegance omkring næste affyring, når ”Monolith” lander som et piano fra taget en skyskraber? Første livstegn fra Twinzero tyder på det. Hvad selve Mock-up
projektet
angår, er jeg allerede utålmodigt afventende omkring
mock:03
– ikke at jeg overhovedet ved, hvad det bliver, men hvis blot
kvaliteten,
entusiasme og den konsekvent gennemførte tilgang forbliver
intakt,
kan slutresultatet næsten ikke være andet end
elskeligt
for inkarnerede vinylnørder med hang til indsigt i
morgendages
stensikre fuldtræffere. Sign me up, baby! - guldmann
|