Så er der finsk power metal på programmet, og Twillightning rammer plet med deres glade og opmuntrende udtryk, hvis man søger lidt lys i mørket til at klare sig gennem de mørke og dystre vinteraftener. For det er bestemt ikke nogen hård kost, men nærmere en god gang hygge, som når man stener foran fjerneren til et af en eller anden adventure serie sprængfyldt med røverhistorier.

Fra start til slut byder ”Delirium Veil” på et opløftende miks af power metal og en mere traditionel, rendyrket 80’er heavy lyd, uden at det på nogen måde bliver plat eller billigt. Det klæder dem bedst, når farten holdes i top, og titelnummeret er især et fornemt eksempel på dette, for her minder de rimelig meget om landsmændene i Sonata Arctica. Albummet er stærkt men ikke videre originalt, da det er alt for let at drage paralleller til forbillederne i Helloween, Blind Guardian og Stratovarius, men det kan man godt se lidt igennem fingre med, da bandet stadig er ungt og også lige skal have en chance for at finde og raffinere deres eget udtryk.

Jamen, hvad kan jeg sige? Folk med hang til de nævnte bands samt lidt guitarføring, der til tider minder en smule om klassisk Iron Maiden, burde sådan set ikke være nervøse for at investere. Jeg har set albummet med to forskellige covermotiver, og det med de blå og gullige farvetoner er klart det grimmeste, så undgå det for enhver pris. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM