Finske Turisas debutalbum fra 2004, ”Battle Metal”, var en overraskende vellykket blanding af pompøs power metal, viking metal og symfonisk black metal, og Turisas vovede endda på nummeret ”Rex Regi Rebellis” at basere sig tematisk på Zacharias Topelius´ (1818-98) romanserie ”Fältskärns Berättelser” omhandlende den for Finland så ulyksalige 30-års krig (1618-48). Efter næsten 3 års tavshed fra Turisas fronten dukker de fredsforstyrrende finner pludselig op igen på krigsskuepladsen med album nummer 2, ”The Varangian Way”, og denne gang er samtlige 8 numre på det nye album rent faktisk knyttet sammen af et overordnet koncept.

Modsat ”Rex Regi Rebellis” knytter ”The Varangian Way” sig rent tekstligt ikke specifikt til en historisk hændelse, men tager dog sit udgangspunkt i folkefærdet varangerne, der rent faktiske engang var bosat i Finmarken i det nordlige Norge. Turisas spinder så en fiktiv historie op omkring en gruppe af varangere, der tager på et togt langs de floder, der i forne tider dannede en slags handelsrute ned igennem Østeuropa. De 8 numre på ”The Varangian Way” følger så denne occidentale rejse skridt for skridt, hvorfor musikkens udtryk ofte tager form efter den europæisk region, de hærgende varangere nu ellers befinder sig i.

Allerede på den indledende ”To Holmgard and Beyond” bliver man hurtig klar over at Turisas overordnet set har strømlinet udtrykket lidt i forhold til ”Battle Metal”; black metal elementerne og den mere skrigende vokal er forladt til fordel for et noget mere rendyrket power metal udtryk med øget vægt på brug af ren vokal. Brugen af en grummere vokal og store vikingekor i baggrunden i bedste Bathory stil er dog fortsat til stede i rigt mål på ”The Varangian Way”, ligesom der ofte benyttes en del orkestral ’messingsuppe’ til at give kompositionerne det sidste prangende pift.

Det mest direkte riff-baserede og heavy nummer på albummet er ”Cursed Be Iron”, der tromler derudaf til tonerne af en hammer, der tungt rammer en ambolt, mens det mere storslåede symfoniske præg vender tilbage på ”Fields of Gold”. Det klart mest iørefaldende indslag på ”The Varangian Way” er dog ”In the Court of Jarisleif”, der er en slags pendant til nummeret “Sahti-Waari” fra det forrige album, hvor Turisas på fornøjelig vis pludselig sprang ud i folkemusikalske festligheder komplet med violin, fløjte, håndklap og andre løsslupne tiltag. På ”In the Court of Jarisleif” er der fokus på noget lynhurtigt og virtuost unisont spil på akkordeon og violin sat op imod et fordrukkent mandskor og en operaagtig tenor, der formulerer sig højbårent på et eller andet baltisk/slavisk sprog; et herligt aparte nummer!

Hvis man kombinerer vikingeelementerne fra nyere Bathory med det orkestrerede og til tider korale udtryk fra Therion indenfor rammerne af pompøs power metal, så har man sådan ca. opskriften på suveræne numre som ”Five Hundred and One” og ”The Dnieper Rapids”; førstnævnte fremturer med en dejlig rocket solo på hammondorgel, mens de monumentale kor-passager i sidstnævnte lyder som noget selv mægtige Rhapsody (of Fire) ville have været pavestolte af at have udtænkt.

Den afsluttende ”Miklagard Overture” starter afdæmpet med smuk akustisk guitar og ren vokal for at muterer over i noget der tilnærmelsesvis minder om regulær Dream Theater agtig prog.-metal tilsat basspil og en guitarsolo (måske spillet på violin med en distortion pedal?) af næsten John Myung/John Petrucci’sk tilsnit, inden endnu en storslået kor-sekvens runder ”The Varangian Way” af på dramatisk vis. Sublimt!

Indledningsvis var jeg en anelse skuffet over at det lette black metal præg og de spredte electronica elementer fra debuten ”Battle Metal” var fraværende på ”The Varangian Way”, men denne skuffelse blev lynsnart erstattet af begejstring over det der er trådt i stedet for, nemlig en på én gang mere progressiv og på samme tid mere traditionel symfonisk power metal approach. Hvad der derimod ikke har ændret sig siden ”Battle Metal” er folke- og vikingemetal undertonerne og samt den krigsheroiserende tematik, der i både ord og toner også delvist gennemsyrer ”The Varangian Way”. Konklusionen må være at Turisas efter næsten 3 års tilløb med ”The Varangian Way” har formået at om ikke overtrumfe så i hvert fald matche det lovende debutalbum, og resultatet er efter min mening blevet power metal genrens klart mest bjergtagende album indtil videre i år. Lad krigstrompeterne gjalde, Turisas har genindtaget slagmarken! -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM