Hører du allerede til skaren, der tilbeder Triptykon debuten ”Eparistera Daimones”? Er svaret ja; læs endelig videre. Må der med skam i stemmen fremstammes et forsigtigt nej; gør dig selv en umådelig stor tjeneste og tag nogle stunder i isolation med dette storladne mesterværk. Vend derefter tilbage. Uden kendskab til albummet vil ”Shatter” ep'en i sig selv næppe være videre interessant, da den bedst er at opfatte som et supplement hertil.

Mest relevant blandt dens fem indslag er de to første numre, der blev til i samme omgang som albummet. Disse besidder slagkraften, men ikke helt elegancen fra den sublimt doom-prægede avantgarde thrash metal, som løftede fuldlængden mod uanede højder. Ikke videre svært at lure hvorfor disse blev arkiveret i første omgang. Alligevel er det ganske interessant at høre, hvad der måtte klippes fra for at forme retningen på ”Eparistera Daimones”.

Ep'ens titelnummer har allerede været ude som japansk bonustrack. Med Tom G. Warriors hårdt sammenbidte stemme og en afsindigt brutal bastone reddes midtempo fremgangen langt hen ad vejen fra den lettere kluntethed, som spøger i kulissen. Omkvædet med supplerende vokal fra Simone Vollenweider er også ganske nydeligt. ”I am the Twilight” er en længere sag på små otte minutter. Ganske aggressiv takket være betydelig mere galde i vokalen og igen et moderat rumlende tempo, der vælter frem som bølger af solid beton. Selv når Triptykon slækker på standarderne, er resultatet hæderligt.

En sær snegl er dog ”Crucifixus”, der også er fraklip fra sammen indspilning. Godt nok skulle det være frisk mix og mastering, men altså, det er blot lidt over fire minutters relativt begivenhedsfattig, summende drone-metal med spacy synth og lidt effektpræget mumlen. Ikke nogen optimal overgang til de to livenumre, der slutter af.

Koncertoptagelser er et fænomen, jeg sjældent finder relevant at bruge kostbart lyttetid på – medmindre disse er seriøst stemningstunge sværvægtere og hedder ”Alive II”, ”Evilive”, ”Decade of Aggression” eller ”Live after Death”. De to sidste indslag på ep'en er Celtic Frost tolkninger fra dette års Roadburn Festival. Optagelsen er egentlig vældig god - den brænder igennem med kraft og fylde - og ”Circle of the Tyrants” såvel som ”Dethroned Emperor” er selvsagt udødelige klassikere. Men på bundlinjen hæves det aldrig over at være fragmentet af et større hele. Endda selvom Nocturno Culto (Darkthrone) gæster sidstnævnte som ekstra touch. På ingen måde essentielt.

Prisniveauet for ”Shatter” er vist ikke specielt heftigt. Se det som en forvokset maxi-single og scor den for de to første numre, hvis du allerede hylder ”Eparistera Daimones” for fuld udblæsning. Andre kan snildt springe over. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM