Lad mig indledningsvis i forbrugerinformationens hellige navn skynde mig at sige, at Trey Gunn så godt som ingen relation har til metal musik, men da der beviseligt er op til flere af Clonemetals brugere der er fans af bands som Gordian Knot og King Crimson, er en anmeldelse af denne halvgeniale musikers nye udspil måske alligevel på sin plads. 

Trey Gunn blev først og fremmest kendt som bassist i guitaristen Robert Fripps klassiske prog. rock/avantgarde band King Crimson og begyndte efterhånden også selv at udgive soloalbums på Fripps pladeselskab Discipline Global Mobile. Desuden medvirkede Trey Gunn også på det første Gordian Knot album, som jo er bassistkollegaen Sean Malones (Cynic, Aghora, OSI) suveræne enmandsprojekt. 

I lighed med Sean Malone er Trey Gunn en musikernes musiker for hvem den totale tekniske beherskelse af sit instrument bare er en selvfølge og et fundament, hvorpå musikken kan få lov til at udfolde sig på fornemmeste vis. Der har nemlig aldrig været tvivl om, at Trey Gunn er en gudbenådet virtuos musiker, men da der ikke findes så meget som et gram af blær eller show-off i mandens krop, bliver hans kunst sikkert aldrig nogen stor markedsføringsmæssig succes. 

I anledningen af at Trey Gunn har valgt at forlade King Crimson for at hellige sig sin solokarriere og sin nye kontrakt med InsideOut Music, er numrene til ”Untune the Sky” udvalgt fra tidligere soloalbums som ”One Thousand Years”, “The Third Star”, ”Raw Power” og fantastiske “The Joy of Molybdenum” ud fra devisen, at det skulle være skæringer som Trey Gunn selv som lytter ville kunne tænke sig at høre. Udover et par alternative mix, et enkelt live nummer og een hidtil uudgiven skæring indeholder dette første album på InsideOut Music altså i al overvejende grad materiale der har været tilgængeligt før.

Trey har i lang tid udtrykt sig musikalsk på en såkaldt Chapman Stick, en 10-strenget hybrid mellem en bas og en guitar, hvor strengene tappes som keyboard-tangenter i stedet for at anslås med f.eks. et plekter, men nu sværger han mest til en såkaldt touch guitar, som han får specialbygget hos Mark Warr (www.WarrGuitars.com). Touch guitaren er i nær familie med en Chapman Stick, men kan være både 8, 10 og 12-strenget og spænder over hele 6 oktaver! Man kan derved opnå en dybere tone end med en regulær bas og samtidig også højere toner end en almindelig elektrisk guitar, og desuden kan man lynhurtigt skifte fra at benytte touch guitaren som bas og med ét gå direkte over i en guitarsolo bare ved at benytte en anden del af instrumentet. Med andre ord et svært spillet men versatilt instrument, som Trey Gunn mestrer som ingen anden. 

Nogle af de touch guitarer Mark Warr laver minder mere om miniatureudgaver af syrede rumfartøjer end om musikinstrumenter, og de lyde Trey kan aftvinge instrumentet lyder ofte også som noget fra den yderste stratosfære. Trey har ofte et meget indadvendt, drømmende og komplekst tonesprog der har mere til fælles med afdæmpet free-jazz og ambient end med rock musik, men han kan også spille mere progressivt rockende og funky, hvis kompositionen ligger op til det. Der er så mange lag i denne forfinede form for moderne kompositionsmusik, at numrene på ”Untune the Sky” kan nydes på mange måder, både som decideret lyttemusik, som baggrundsmusik til stillesiddende aktiviteter eller i forbindelse med regulær afstresning/afslapning. Vel at mærke uden af musikken på noget tidspunkt bliver klam new age muzak af den grund…

Retfærdigvis bliver jeg også nød til at omtale Treys musikalske legekammerater som er på samme ekvilibristiske niveau som manden selv. Først og fremmest trommeslager og percussionist Bob Muller som udover traditionelle trommer også med stor effekt krydrer lydbilledet med et sandt arsenal af etnisk slagtøj såsom tabla, bandir, darbouka, bodhran, dumbek, rik og gamelan tromme, men også guitarist Tony Geballe bidrager på forbilledlig vis. Skulle et nummer lige stå og mangle lidt mellotron eller theremin, er Trey Gunn i øvrigt også mand for at betjene disse monstrøse og særprægede instrumenter. Ærefrygtindgydende musikere, intet mindre.

Det eneste negative jeg overhovedet kan fremhæve ved ”Untune the Sky” skulle lige være, at albummet måske ikke indeholder så meget nyt for den inkarnerede Trey Gunn fan, men for de heldige lyttere for hvem albummet måtte blive den første introduktion til denne kunstners magiske musikalske univers, burde ”Untune the Sky” simpelthen være en åbenbaring. Nuvel, netop det musikalske univers Trey Gunn bevæger sig i er ikke det umiddelbart letteste for det utrænede øre at komme ind på livet af, men er man først indfanget i mandens musikalske labyrint, vil man aldrig ønske at finde ud igen! Jeg er i hvert fald i den grad blevet ’Gunn Crazy’… -byrial


PS: Der følger i øvrigt en bonus DVD med ved købet af ”Untune the Sky”, som jeg ikke har set, men det burde da kun yderligere anspore til at man får tjekket Trey Gunns nye album ud hurtigst muligt.

Kom med kommentar i vores FORUM