transmission0 - 0
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 26.07.04 Post-Hardcore Go-Kart/Target Mischa van Rodijnen
 

”Hej folkens og velkommen til! Her er godt nok allerede lidt proppet, men lad mig lige se, om vi kan finde plads til Jer i stuen. Neurosis har for længst indtaget den store hjørnesofa, Isis slænger sig velmægtigt i de gode lænestole, ved spisebordet finder vi Pelican i krig med pizzaerne, og jeg tror sandelig, at Cult of Luna kværner et par kølige ned foran tossekassen. Hmm…her er sgu ikke helt plads. Men I skal være velkomne til at hanke op i et par af de små taburetter og rykke lidt diskret ud i et af hjørnerne med dem”.

Puha, efter allerede at være blevet drænet helt flad af de seneste, fantastiske albums fra den bombastiske post-hardcores mastodonter har jeg godt nok svært ved at skabe plads i systemet til ret mange yderligere input i samme dur lige nu og her. Genren er relativt smal, og er der ikke noget helt exceptionelt i gære som tilløbsstykke, ender indsatsen let med at blive affejet som blot endnu en hjerteløs plagiering af forbilledernes storhed. Men ser man lige bort fra det vage bandnavn samt den særdeles utilslørede hovedinspiration fra artworket på Cave Ins ”Antenna” i udformningen af cd’ens booklet, så er Transmission0 faktisk ikke så ringe endda.

Faktisk er hovedattraktionen her, at de overrumplende klangflader samt riff-arbejdet virker mere håndfast og direkte end hos visse andre konstellationer i samme boldgade. Det kommer af, at man let kan trække en linie i udviklingen fra guitaristens og bassistens fortid i hardcore bandet Reveal og op til, hvad de laver her i Transmission0, hvor det mere aggressive tilsnit stadig får rigeligt med spillerum. Et stærkt kort på hånden i kapløbet om at stikke af fra mængden og erkendelse af egen identitet! Tager man f.eks. nummeret ”U-Boot”, har det næsten et dystert og Godflesh lignende skær, og på ”San Miguel” får tempoet et hak opad i kampen mod hensygnende døsighed – begge dele virker fornemt. Det gør det derimod ikke altid hele albummet igennem, og især sidste halvdel er plaget af en anelse tomgang i kraft af hardcore inspirationens fravær.

Jeg vil mene, at disse hollændere har fat i meget af det rigtige. Jeg vil også klart anbefale yndere af massive kraftudfoldelser at få tjekket ”0”, men der er stadig plads til udvikling, og noget decideret mesterværk er her bestemt ikke tale om. Nye, spændende bekendtskaber har altså vist sig stadig at være velkomne for mit vedkommende, og nu må jeg hellere lige se at få fremskaffet mig nogle ekstra taburetter, inden næste, uventede besøgende planter poten solidt på dørklokken. – guldmann

 









Kom med kommentar i vores FORUM