Italienske Time Machine har efterhånden en håndfuld udgivelser bag sig, hvis eneste gennemgående træk, udover at der i alle tilfælde har været tale om velspillet prog.-metal, har været bassist og primus motor Lorenzo Dehó. 

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Time Machine på den fede EP ”Project: Time Scanning” fra 1993, og med den efterfølgende full-length ”Act II: Galileo” fra 1995 var jeg dengang sikker på at Europa endelig havde udklækket en værdig udfordrer til USA’s dominans hvad angår progressiv metal. Albummet var et flot udført og stemningsfuldt konceptalbum om den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei og dennes rettergang under inkvisitionen i 1633 for at have ’påstået’ at solen og ikke jorden var galaksens centrum og omdrejningspunkt. Eppur si muove…

Om det var pga. Dehós mange udskiftninger i Time Machines besætningen, skal jeg ikke kunne sige, men de efterfølgende albums ”Eternity Ends” og ”Evil” har for mit vedkommende ikke helt kunnet leve op til niveauet fra ”Act II: Galileo”, selvom de bestemt begge er ganske udmærkede albums. Nu er Time Machine imidlertid kommet i stald hos tyske Massacre Records som må formodes at kunne bringe Dehó & Co. ud til en lidt bredere skare end det lille italienske pladeselskab Time Machine indtil nu har været tilknyttet. Da således de ydre rammer er mere gunstige end nogensinde er spørgsmålet, om det nye album ”Reviviscence (Liber Secundus)” så har de indre kvaliteter der skal til for at genvinde det tabte terræn?

Albummets første ½-del fortsætter meget i stilen fra ”Eternity Ends” og ”Evil”, altså veludført prog.-metal med masser af neo-klassiske soli og et let power metal præg, uden at det dog kvalitetsmæssigt nærmer sig niveauet fra ”Act II: Galileo”. De bedste numre på ”Reviviscence (Liber Secundus)” dukker op på albummets sidste ½-del, f.eks. det smukke akustiske instrumentalnummer ”Alhambra”, den tunge mellemøstligt klingende ”Tears of Jerusalem” og så ”The Calling”, der lyder i retningen af nyere Dream Theater. Den nye forsanger Marco Sivo skal endvidere høste ros for ikke at have den gebrokne udtale af det engelske sprog som ellers er et problem ved mange sangere i de ellers utallige fede italienske bands indenfor denne genre. 
Time Machine må, i hvert fald for mit vedkommende, dog nok for altid finde sig i at få fremtidige udgivelser målt i forhold til ”Act II: Galileo”, og sat op imod dette mesterværk kommer ”Reviviscence (Liber Secundus)” lidt som forventet til at fremstå som den lille. I forhold til ”Eternity Ends” og ”Evil” behøver ”Reviviscence (Liber Secundus)” dog ikke skamme sig, så er man Time Machine fan eller bare på udkig efter et europæisk prog.-metal album et godt stykke over middel, kan man ikke gå helt galt i byen ved at tjekke dette første album på Massacre Records ud.
-byrial

Kom med kommentar i vores FORUM