tidfall - nucleus

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCC 15.09.03  Cyber Black Metal Nuclear Blast/VME --
 

Tidfall er på deres nye album ”Nucleus” sprunget med på den bølge af black metal bands der i tidens ånd inkorporerer store mængder futuristisk lydende keyboard i deres musik, ikke ulig kollegaer som The Kovenant og Limbonic Art. Tidfall har dog slet ikke Limbonic Arts frenetiske tempo og storladne, Wagner-agtige aura af kosmisk ondskab over sig.

Den dér cyber-gotiske neo black metal stil som f.eks. The Kovenant slog ind på med på deres ”Animatronic” album bliver i mine ører let en omgang overfladisk, syntetisk muzak, især stillet op imod bands som Thorns, DHG og Aborym, der har en anderledes kold, industriel og eksperimenterende tilgangsvinkel til futuristisk black metal end den mere behagesyge stil Kovenant praktiserer. Desværre er Tidfalls ”Nucleus” meget tættere på The Kovenants udtryk end f.eks. Thorns. 

Titelnummeret benytter et minimum af elektronisk/keyboard-staffage og eksekveres i et pænt heftigt tempo og er af den grund efter min mening et af albummets bedre indslag, men skæringer som ”Soil of Tomorrow” og ”Exo-Skeleton” er såmænd også ganske habile. Desværre har numrene svært ved at fastholde min koncentration, og trods intentioner om det modsatte mister man gang på gang fokus på musikken. Ikke noget der tegner godt for albummets holdbarhed på længere sigt. 

Tidfalls nye udgivelse er professionelt og håndværksmæssig veludført, men også en smule for tidstypisk, identitetsløs og pæn for min smag, og ”Nucleus” er sikkert ikke et album jeg fremover personligt vil donere megen spilletid på anlægget, men er man håbløst fascineret af bands som The Kovenant og til dels Limbonic Art, vil ”Nucleus” sikkert lige være sagen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at der er mange der vil kunne få en væsentligt større musikalsk oplevelse ud af det nye Tidfall album end undertegnede. Anskuet ud fra denne musikgenres egne præmisser er ”Nucleus” nemlig en ganske udmærket om end noget fantasiløs udgivelse. -byrial















Kom med kommentar i vores FORUM