Det har på godt og ondt været en lidt turbulent tid for Threshold på det seneste. Bandet har skiftet pladeselskab fra insideOut Music til Nuclear Blast, udgivet det glimrende nye album ”Dead Reckoning” via de nye samarbejdspartnere, og endelig har deres velsyngende forsanger Andrew ”Mac” McDermott for helt nylig desværre ret overraskende valgt at forlade Threshold. I al fordragelighed mellem det gamle og det nye pladeselskab gør Threshold nu via et dobbeltalbum kaldet ”The Ravages of Time – The Best Of” foreløbig status over en karriere, der efterhånden har kastet hele 8 studiealbums af sig siden starten af 90’erne.

Selv stod jeg dog først på Threshold vognen med bandets 5. udgivelse fra 2001, den herlige ”Hypothetical”, og den først disc på ”The Ravages of Time – The Best Of” koncentrerer sig da også om numre fra netop dette album og de efterfølgende udgivelser, mens den anden disc sætter fokus på kompositioner fra Thresholds tidligere albums.

På disc 1trakteres man med numre som ”Slipstream” og ”Pilot in the Sky of Dreams” fra det seneste album, ”Mission Profile”, ”Pressure” og ”The Art of Reason” fra ”Subsurface” udgivelsen fra 2004, ”Falling Away”, “Phenomenon” og “Fragmentation” fra ”Critical Mass” albummet fra 2002, samt ”Light and Space”, ”Ravages of Time” og “Oceanbound” fra omtalte “Hypothetical”; alle melodiske semi-progressive kompositioner i genrens absolutte superliga.

For mig er disc 2 dog den mest spændende, idet den som sagt fokuserer på de 4 første Threshold albums, som jeg endnu ikke for alvor har fået dyrket. Numrene ”The Latent Gene” og ”Innocent” genkender jeg dog fra live versionerne på den superbe 2CD/DVD live udgivelse ”Critical Energy” fra 2004, og de er såmænd mindst ligeså suveræne i de oprindelige studieversioner fra henholdsvis albummene ”Clone” fra 1998 og ”Psychedelicatessen” fra 1994.

Den 10 minutter lange ”Eat the Unicorn” fra udgivelsen ”Extinct Instinct” fra 1997 imponerer ved sin progressivitet og den daværende sanger Damian Wilsons storslåede stemme, og da netop Wilson nu for nylig atter engang er blevet forsanger for Threshold, er det ekstra interessant at høre ældre numre som ”Consume to Live” ”Exposed”, ”Sanity’s End” og ”The Whispering”, hvor Wilson i sandhed brillerer. Nuvel, det er lidt ærgerligt at ’Mac’ ikke i fremtiden vil være i front for Threshold, men at høre Damien Wilsons prægtige præstation på nogle af de gamle klassiske Threshold kompositioner giver bestemt anledning til at have visse forventninger til bandet også i fremtiden. Altså hvis Threshold ellers kan holde på den flyvske hr. Wilson i denne omgang, forstås...

Det mest ideelle ville selvfølgelig være at investere i alle de enkelte albums i Thresholds bagkatalog, (albums der i øvrigt for de flestes vedkommende er genudgivet flotte i remastered versioner) og som altid kan man argumentere for valget af numre på denne ’best of’ udgivelse, (f.eks. havde jeg gerne især set den fantastiske ”Narcissus” fra ”Hypothetical” og også ”Stop Dead” fra ”Subsurface” inkluderet) så på det grundlag ryger der lige et C i karakterregnskabet. Bedømt enkeltvis fortjener de allerfleste kompositioner på dette knapt 2½ time lange dobbeltalbum dog så klart 5 C’er, så hvis man er nyankommen til Thresholds musikalske univers af melodisk prog.-metal i verdensklasse, er ”The Ravages of Time – The Best Of” at betragte som det rene overflødighedshorn i både kvalitativ og kvantitativ henseende. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM