Den seneste strøm af udgivelser fra Eulogy/Alveran har kedeligt nok ikke resulteret i mange øjeblikkes ultimativ ophidselse her, men i nødens stund kommer hjælpen ofte fra uventede sider, og denne gang får vi en seriøs håndsrækning fra en håndfuld oprigtigt vrede, unge mænd med hjemmebase i den lille Californiske flække Tehachapi (nej, jeg har sgu heller aldrig hørt om det sted før). Med det rette, barrikadeløse bid i lyden ligger The Warriors i en helt anden lejr end tidens gumpetungt lirede metalcore, og mest korrekt er det nok at sammenligne dem med gammelt Stretch Arm Strong, noget midtempo Raised Fist og så lige en ikke uvæsentlig portion klassisk Inside Out til at toppe det hele af.

Om du hopper med på The Warriors (mon de egentlig er opkaldt efter kultfilmen af samme navn?) vognen, afgøres nok også meget af, hvorvidt du kan forlige dig med Marshall Lichtenwaldts ret specielle vokal, for han vækker bestemt genklang til intet mindre end Zach de la Rocha (som sjovt nok også var med i Inside Out) – dog med den ikke helt uvæsentlige forskel at Marshall her meget af tiden gør sit ypperste for at skrige lungerne ud af halsen og være rigtig, rigtig bitter! Læssevis af velplacerede bøllekor giver dog perfekt modvægt, så han aldrig når at lette helt af raseri fra Jordens overflade ved egen kraft, og man skal godt nok være en kedelig stakkel for ikke at blive revet helt med i løbet af få øjeblikke, The Warriors gang på gang tømmer magasinet i ét hug mod alt, hvad der rører sig.

Vi er slet ikke ovre i en youth crew revival, dertil er ”War is Hell” stadig alt for metallisk, men med ånden fra den klassiske Revelation lyd bærer The Warriors stafetten videre uden at svigte de klassiske idealer om utilsløret aggression. Svidende, revsende, benhårdt - kilden til evig ungdommelighed! - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM