|
The Used er en af de helt store kometer på den fremadstormende Emo scene, som i øjeblikket kraftigt udfordre den dødende Nu Metal sammen med den mere potente Metalcore. Bandet har på ultra kort tid taget springet fra anonymiteten i staten Utah til at være et af de mest hypede navne på rockplaneten. Så endeligt her 4 måneder efter at albummet ramte USA kommer The Used på hylderne herhjemme, men bedre sendt end aldrig selvfølgeligt.
Stilen er stærkt følelsesladet punkrock, som vil gælde fans af navne som Glassjaw, Deftones, Jimmy Eat World og ikke mindst hedengangne Refused. Igennem forsanger Bret McCrackens vokal kanalisere bandet deres dybtfølte desperation ud til lytterne og han ligger bestemt ikke fingerne imellem, når den indre smerte skal uddrives. Albummet åbnes aggressivt af den overvældende "Maybe Memories", hvorefter der følges op med den lidt mere afdæmpede og melodiske "The Taste of Ink". Denne
veksling dyrker The Used flot albummet igennem.
Et af de helt store oplevelser på The Useds debut er den magiske "Poetic Tragedy", som er en af de mest sprudlende og fascinerende ballader jeg har højt længe. Her viser bandets deres store talent for at opbygge stemninger, som kan få selv himlen til græde. Om emnet er jalousi, selvmord eller den umulige kærlighed, så mestre The Used til fulde at skabe fremragende musik ud af dette emotionelle kaos.
Dette album er uden tvivl en af mine absolutte favoritter til titlen som årets album, samtidigt med at det nok er den mest signifikante debut jeg har oplevet siden Glassjaws "EYEWTKAS" fra år 2000. Følelserne, dynamikken og melodierne danner en så farverig collage, at man bare må opleve den igen og igen. Snyd ikke dig selv for en STOR musikoplevelse. -and
Kom
med kommentar i vores FORUM
|