therion - the miskolc experience
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCC 03.06.09 Symfonisk metal Nuclear Blast/Warner Mega Therion
 

Den ungarske by Miskolc er åbenbart stedet, hvor Nuclear Blast sender sine bands med symfoniske aspirationer hen, når der skal indspilles økonomisk overkommelige live-udgivelser med fuldt orkester og kor. Kort tid efter at nederlandske Epica udsendte deres ”The Classical Conspiracy – Live in Miskolc, Hungary” dobbelt-CD, følger de svenske labelmates i Therion nu trop med en ”The Miskolc Experience” 2CD/DVD box, der tematisk følger i Epicas fodspor; altså med et medley af temaer/uddrag fra den klassiske musiks verden efterfulgt af en afdeling med egne kompositioner understøttet af Miskolc symfoniorkester & Miskolc Bartok/National Theater Choir.

Sjovt nok har Therion indledningsvis også ligesom Epica fat i en sekvens fra Antonin Dvoráks 9. symfoni ”Fra den Nye Verden”, og også Guiseppe Verdi får en tur i Miskolc maskineriet; dog her i form af det berømte sigøjnerkor fra operaen ”Il Trovatore” i stedet for korværket ”Requiem”. Til gengæld bliver ”Dies Irae” delen fra Wolfgang Amadeus Mozarts berømte ”Requiem” så sammen med et udpluk fra Camille Saint-Saëns’ 3. symfoni i stedet fortolket af Therion, men desværre er fællesnævneren for dem alle at uddragene er alt for korte, og at indtrykket derfor fremstår for fragmentarisk og tendentiøst.

Bedre går det med de længere uddrag fra Richard Wagners dramatiske opera ”Rienzi” (i øvrigt en vis tysk diktator yndlingsopera) om den romerske folketribun Niccoló de Rienzis storhed og fald, hvor Wagners latente ’sturm & drang’ tyngde får tid og lov til at folde sig lidt mere ud. Hvis der er nogen klassisk komponists værker, der er robuste og håndfaste nok til at et band som Therion udøver ’vold’ imod dem med tilføjelse af trommer, bas og guitar, er det netop Wagner, og derfor er brudstykkerne fra Wagner operaerne ”Siegfried” og ”Rienzi” klart højdepunkterne på den indledende del med klassiske fortolkninger.

Herefter går Therion i gang med afdelingen for egne numre, og der startes såmænd fint ud med den tilnærmelsesvist true metalliske ”Blood of Kingu”, der har Mats Levén i fokus som gæstevokalist, men herefter diskes der efter min mening op med lidt for pæne versioner af Therion kompositioner som f.eks. ”Sirius B”, ”Lemuria” og den lange ”Draconian” trilogi, hvor det virker som om at Therion er lidt for benovede over at være på scenen med et stort kor og orkester. Hen imod slutningen kulminerer ”The Miskolc Experience” dog heldigvis med den storslåede ”The Rise of Sodom and Gomorrah” og endelig “Grand Finale”; sidstnævnte er desværre eneste indslag fra 1996 albummet “Theli”, der stadig for undertegnede står som Therions måske bedste udgivelse.

Hvor jeg angående Epicas ”The Classical Conspiracy – Live in Miskolc, Hungary” undrede mig over at koncerten ikke var blevet foreviget på DVD, stiller jeg mig straks mere tvivlende overfor nødvendigheden af en billedside til Therions ”The Miskolc Experience”, for rent visuelt er det ca. ligeså ophidsende at opleve Therion som at se maling tørre; kun de få gange hvor Mats Levén får lov til at agere frontmand, er der lidt liv i kludene, men ellers mangler der i den grad et visuelt fikspunkt. For det meste står hele bandet blot mere eller mindre bomstille som forstenede kalkstøtter, mens kor, sopraner og tenorer i baggrunden koncentrerer sig om at holde næsen nede i nodepapirerne. At spillestedet så samtidigt tydeligvis er en kæmpestor og upersonlig sportsarena med et malplaceret digitalur på bagvæggen gør ikke just oplevelsen mere andægtig; noget som den pompøse musik ellers godt kunne have fordret.

Lydsiden og den musikalske fremførelse kan der derimod ikke rent objektivt sættes en finger på, så jeg tror nok at jeg i fremtiden nøjes med at høre uddrag fra CD’erne, når jeg er i humør til en omgang prangende, orkestral metal med Therion live. Alt i alt må jeg dog sige at Epicas ”The Classical Conspiracy” rent faktisk umiddelbart virker lidt mere interessant og afvekslende end ”The Miskolc Experience”, da sidstnævnte i længden som tidligere nævnt kommer til at mangle et vokalt midtpunkt som Epicas Simone Simons, hvorfor mange af kompositionerne kommer til at flyde lidt sammen til en stor ubestemmelig, symfonisk ’grød’. Inkarnerede Therion fans bør selvfølgelig eje ”The Miskolc Experience”, men ellers tror jeg at Therion med denne udgivelse lidt har sat sig mellem to stole; kendere af regulær klassisk musik vil med garanti finde udgivelsen for overfladisk og unuanceret, mens mere sporadisk interesserede i symfonisk metal sikkert tilsvarende vil opleve ”The Miskolc Experience” som lidt for fersk og ikke tung og heavy nok. CCC½ -byrial


















Kom med kommentar i vores FORUM