Metal Blade, for helvede…

I forstod tydeligvis ikke mit venligt mente vink med et vognstang i sidste åbne skrivelse rettet mod jer. Først Neaera, så Winter Solstice og nu The Red Death – hele tre uvæsentlige metalcore udgivelser på stribe - det går virkelig ikke, og Løven ’79 er umådelig skuffet. Betragt hermed fløjlshandskerne som kastede, da skuffelsen alene ikke længere er dækkende, når det kommer til min manglende forståelse for at smide atter en svensk inspireret, generisk metalcore skive i hovedet på folk, nu hvor I alligevel inden længe kan byde på sikkert langt mere lovende output fra The Black Dahlia Murder eller As I Lay Dying, som alligevel æder disse opkomlinge til morgenmad, alle som en. Nej, mit sind ligefrem flyder over med harme og frustration denne gang.

Skamløst ender I med at overskylle markedet med udgivelser som denne fra new yorker bandet, The Red Death, der endnu mangler identitet samt et andet fokus end lige ublufærdig kalkering af selv samme arbejdstegninger, som resten af flokken også følger slavisk. Meget andet end netop det grå og indifferente i stilen på “External Frames of Reference” formår jeg simpelthen ikke at fremhæve, måske dog med undtagelse af et eftertrykkeligt eksekveret breakdown hist og her.

I nærheden af eksempelvis Avenged Sevenfolds egenhændigt innovative udtryk kommer de aldrig, ej heller ejer de nerven og relevansen fra glimrende With Passion, så alt i alt kan The Red Deaths anbefalelsesværdighed faktisk ligge på et meget lille sted – f.eks. i den krympende skygge af min respekt for jeres gøren og laden inden for dette felt nu om dage.

Kølige kram og stive miner

Løven ’79

Kom med kommentar i vores FORUM