Okay, lad mig starte med en indrømmelse: jeg hørte ikke til horden af lovprisere, der faldt bagover i hype-induceret svime over The Red Chords semi-klassiske debut, ”Fused Together In Revolving Doors”. Selvom bandet absolut viste potentiale virkede albummet kaotiske mix af teknisk death metal, grind og hardcore (der i dag virker ganske konventionel), tjah.. Kaotisk, usammenhængende og ikke mindst lettere løst udført. Til gengæld var min glæde over opfølgeren, 2005s ”Clients”, til at tage og føle på. Her lagde bandet mere vægt på hardcore-delen af deres genreblanding og resultatet var massivt groovy, aggressivt og catchy; i sidste ende et urimeligt fængslende bekendtskab og skiven får stadigvæk ture på anlægget flere gange om ugen. Med den indgangsvinkel til fænomenet The Red Chord var jeg overordentlig nervøs for ”Prey For Eyes”; specielt fordi 2007 indtil videre for mit vedkommende har set kvalitetskurven falde drastisk hos mange af de bands, jeg havde høje forventninger til og året kvalitetsmæssigt mest markante udgivelser har været fra ganske overraskende kanter. Hvordan faldt ”Prey For Eyes” så ud?

”Tjoh..” må være den måde man bedst beskriver min umiddelbare holdning overfor albummet på. ”Prey For Eyes” er utvivlsomt endnu en kvalitetsudgivelse fra bandet, men samtidig måske også den skive i diskografien det har været sværest for mig at danne en mening om. Pladen er ikke ligeså kaotisk som debuten, men heller ikke nær så tilgængelig som ”Clients” og bandet gør i høj grad brug af nye tiltag; eksempelvis har ganske 80’er-agtige guitarsoli fundet vej til numre som ”Dread Prevailed” og ”It Runs In The Family”, mens det enkeltstående instrumental-nummer gør brug af en tyk synthesizer hele vejen igennem. På pladens første halvdel rykkes der godt igennem, masser af grindstykker, Guys fede vokal og pitch-harmonics i overflod. Sangene tilføjer ikke noget mærkbart nyt til bandets lyd, andet end føromtalte guitarsoli og momentvis mere rockede stykker og selvom et nummer som ”Send The Death Storm” helt sikkert sparker fra sig, sidder lytteren dog tilbage med en noget flad fornemmelse. Dette kunne skyldes produktionen, der i mine ører ikke er helt så defineret og massiv som på ”Clients”, men derimod en smule mørk og mudret. Specielt grind-stykkerne lider under dette; de virker nærmest en smule for kontrollerede og uinspirerede, hvor de før var kærkomne vredesudbrud i den ellers tungt svingende musik.

Bandet gør dog i høj grad op for disse mangler på albummets sidste halvdel, der straks er mere interessant. Numre er her i højere grad præget af uforudsigelighed og lysten til at eksperimentere med lyden er noget mere vellykket. Især bassisten har fået en mere betydelig rolle i lydbilledet end før – tjek bare ”Open Eyed Beast Attack” eller ”Bone Needle”. At disse sidste par sange er mere interessante end de første gør dem dog knapt så memorable de første par gange og generelt er tålmodighed bestemt en dyd, når det kommer til gennemlytning af ”Prey For Eyes”. Et underligt bæst af et album, hvor bandet formår at udvikle sin lyd fra det oprindelige udgangspunkt, men desværre på bekostning af de mere umiddelbare kvaliteter, der før gjorde dem til sådan et herligt bekendtskab. Det har taget mig lang tid at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om ”Prey For Eyes” og det er lidt med en underlig fornemmelse at jeg lader dem stå tilbage med en lunken middelkarakter, da jeg er sikker på at albummet gemmer på langt flere kvaliteter end jeg lige kan få øje på – eller, det håber jeg i hvert fald. Indtil videre står ”Prey For Eyes” som endnu en solid udgivelse fra et rigtig godt band, men jeg sidder alligevel tilbage med en sær følelse af, at de sagtens kunne have gjort det endnu bedre, hvis de ville. -moesby




 

Du kan læse flere anmeldelser/artikler skrevet af Guldmann på  webzinet Transmission.nu HER.

Kom med kommentar i vores FORUM