Kort efter udgivelsen af deres debut mcd ”The Blossom” i ’99 blev The Old Dead Tree ramt af en tragedie, idet deres oprindelige trommeslager og gode ven Frédéric Guillemot begik selvmord. For at håndtere den efterfølgende sorg, har de valgt at bruge dette konceptalbum til at behandle og uddrive disse følelser.

TODT bevæger sig inden for gothic metal boldgaden, og lyden varetages af Andy Classen (Rotting Christ, Tankard, Dew Scented) – en herre hvis arbejde jeg aldrig har brudt mig synderligt om pga. den gennemgående middelmådighed og anonymitet, der altid har præget hans indsats. Som følge af temaet trækkes der primært på en typisk melankolsk stemning, men der spores også en regulær vrede og afmagt. Når vokalen semi-growles vækker det genklang til Paradise Lost af ældre dato, men ellers leveres lyrikken også både som ren og messende.

En stor hage ved albummet er, at numrene ikke for alvor fæstner sig i bevidstheden – jeg har ca. lyttet ”The Nameless Disease” igennem 15 gange, men stadig er det meget få ting, der står frisk i erindringen, når afspilleren er stoppet. Grunden til dette må være, at de forsøger sig ud i langt større kompositioner, end de egentlig formår at formidle til lytteren, og jeg er ret sikker på, at en simplificering i udtrykket ville være yderst gavnlig. Dog skal det lige nævnes, at de undgår at lyde glansbillede pæne og nærmest nuttede som så meget andet inden for scenen, og det er et klart plus.

I hjemlandet Frankrig høster de en del positiv omtale for tiden, men jeg tvivler for alvor på, at dette gør noget voldsomt indtryk i det lange løb. Man skal ikke slå større brød op, end man kan bage, for så resulterer det i bedste fald i middelmådighed på bundlinien. Det er hverken helt horribelt eller noget, der for alvor bringer mit pis i kog, men trængende yndere af dystert metal kunne sikkert snildt få lidt glæde ud at TODT. Season of Mist skal dog til at stramme ballerne lidt, for der bliver efterhånden længere og længere mellem snapsene. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM