Endelig skete det…
Endelig en Karmageddon Media udgivelse der ikke er en opsamling eller en genudgivelse af en gammel traver, men rent faktisk et splinternyt album med titlen ”The White Crematorium” fra det for undertegnede hidtil ukendte hollandske death metal band The Monolith Deathcult.

Overordnet set kredser de fede tekster på ”The White Crematorium” omkring krig og de uhyrligheder, der er begået i den henseende på baggrund af ekstreme ideologier, om de så er iklædt fascistisk eller kommunistisk retorik. Det er der jo som bekendt ikke noget nyt i, men The Monolith Deathcult formår faktisk at skrive noget vældig interessant lyrik indenfor disse givne rammer, og de små medfølgende forklaringer til hvert nummer fungerer også virkelig godt. 

Titel ”The White Crematorium” refererer således til de nordligste og mest menneskefjendske arbejdslejre i Østsibirien under Stalin, som nærmest betød den visse død at blive forvist til, mens albummets åbningsnummer ”Army of The Despised” modsat handler om den hensynsløse SS officer Dr. Oskar Dirlewanger, og de uhyrligheder dennes forrykte indsatsgruppe Sonderkommando Dirlewanger udførte under 2. verdenskrig. Skæringen ”The Cruel Huntes” fortsætter af samme spor, da den omhandler noget så kuriøst som de to muslimske SS divisioner Handzhar og Skanderberg under samme verdenskrig, hvis opgave det var at bekæmpe jugoslaviske partisaner, udføre politi og sikkerhedsopgaver på Balkan og i Kaukasus samt at stå for ’andet forefaldende arbejde’; alt sammen under kommando af og billigelse fra Jerusalems mufti Al-Husseini! 

På ”1567 – Under the Bloodcampaign” går The Monolith Deathcult til gengæld lidt længere tilbage i krigshistorien og beretter om ’jernhertugen af Alba’, alias feltherre Fernando Alvarez de Toledo (1507-82), der var statholder i Nederlandene for den strengt katolske spanske konge Felipe 2. (1527-98), og hvis hverv det var at skulle gennemføre kongens modreformation ved hjælp af terror og andre blodige midler. Alle teksterne kredser dog ikke om krig, idet ”Concrete Sarcophagus” omhandler Tjernobyl katastrofen i Ukraine den 25. april 1986 profetisk sat op imod en berømt profetisk passus i Johannes Åbenbaringen, mens ”Origin” er et noget obskurt men fascinerende forsøg på at forklare menneskehedens oprindelse som et produkt af ekstraterrestrisk indblanding snarere end ud fra de gængse bibelske eller evolutionsteoretiske anskuelser.

Når det går hårdest og hurtigst for sig, minder The Monolith Deathcult om en lidt mere organisk death metal version af Behemoth tilsat en knivspids nyere old school death metal á la Blood Red Throne, mens de helt slæbetunge passager mere minder om en blanding mellem Bolt Thrower og Nile, når sidstnævnte skruer helt ned for tempoet.

Det 8 minutter lange og absurd tunge titelnummer minder med sin indbyggede spoken word passage og sin diskrete brug af atmosfæreskabende keyboardflader lidt om en frostbidt lillebror til den glohede Nile klassiker ”To Dream of Ur”, mens ”1567 – Under the Bloodcampaign” på smart vis får inkorporeret temaet fra den hollandske nationalmelodi. De skumle keyboardflader går også igen til stor effekt på ”Concrete Sarcophagus”, og giver nummeret det helt rette radioaktive udtryk, mens ”Army of the Despised” og ”Origin” mere er ren death/grind smadder af den mest tighte og aggressive slags. At The Monolith Deathcult også kan groove, kan man forvisse sig om flere steder i både ”7 Months of Suffering”, ”The Cruel Hunters” og ”1917 – Spring Offensive (Dulce et Decorum Est)”, så selv den mest kræsne fan af ekstremmetal burde med lethed kunne finde noget af værdi på ”The White Crematorium”. 

Nok har jeg ofte været ude med riven hvad angår mere eller mindre ligegyldige Karmageddon Media udgivelser, men ret skal være ret; i tilfældet The Monolith Deathcult har selskabet i den grad ramt plet! Om det faktum skal tilskrives ’blind høne kan også finde et korn’ ordsproget, vil kun tiden vise, men ”The White Crematorium” er i hvert fald et svært overbevisende album, som jeg varmt kan anbefale; brutalt, fængende, rimeligt afvekslende, godt produceret og med interessante og velovervejede tekster. En sej overraskelse fra uventet kant. –byrial 

Kom med kommentar i vores FORUM