Entombed. Dismember. At The Gates. Arch Enemy. Meshuggah. Opeth. Soilwork. Jo jo, listen over mere eller mindre prominente svenske metalbands kan hurtigt blive lang. Uden at tage noget fra ovennævnte bands, hvoraf flere er fremragende, har man dog længe øverst på min personlige favoritliste kunnet finde The Haunted, der som en anden fugl Fønix rejste sig fra At The Gates’ aske tilbage i 1996.

Ser vi bort fra forgængeren ”Versus”, som jeg synes var en decideret fejltagelse, og som sænkede forventningerne til ”Unseen” ganske betragteligt, har The Haunted siden debuten været leverandører af noget af det mest hidsige og velkalibrerede thrash på denne side af Atlanten. Såvel debuten som efterfølgere som ”Made Me Do It” og ”One Kill Wonder” holdt thrashfanen højt hævet niveauer over de nærmeste genrekonkurrenter. At bandet siden hen sænkede tempoet en anelse på ”Revolver” i almindelighed og ”The Dead Eye” i særdeleshed gjorde reelt kun bandet mere interessant, da disse udspil vidnede om et band i udvikling, som ikke veg tilbage for at prøve grænser af.

Apropos udvikling, i retrospekt vælger jeg at se ”Versus” som et overgangsudspil på vejen til det udviklingsstade, The Haunted har nået på ”Unseen”. ”Unseen” er med undtagelse af nogle enkelte numre på samme måde som ”Versus” en relativt afdæmpet affære, især hvis man sammenligner med bandets tidlige arbejder. Den kvalitetsmæssigt anselige forskel mellem The Haunteds seneste to udspil er, at bandet har skruet nogle fabelagtige sange sammen på ”Unseen”, hvilket ikke just var tilfældet på forgængeren.

Selvom bandet har sænket metalkadencen betydeligt på ”Unseen”, er pladen en fornøjelse at lytte til næsten hele vejen igennem, og jeg skal rigtig mange år tilbage i tid, før jeg støder på et stykke skandinavisk metal, der på lignende overlegen vis har fået mig til at tabe pusten så eftertrykkeligt.

Efter min mening bevæger The Haunted sig på ”Unseen” rundt adskillige niveauer over størstedelen af den skandinaviske scene. Syntesen af The Haunteds sangskrivning, fraseringer og melodier er af så høj klasse, at størstedelen, hvis ikke alle de ovennævnte bands, må græde sig i søvn med mindreværdskomplekser efter udgivelsen af ”Unseen”. De bedste numre er efter min mening”Disappear” og titelnummeret, som begge får det til at løbe mig koldt ned af ryggen. De mindre gode eksempler – for der er ret beset ingen direkte ringe – giver mig virkelighedsfornemmelsen igen, for træerne vokser desværre ikke ind i himlen. Nok er ”Unseen” mestendels overlegen, men der er stadig eksempler på mere gennemsnitlige sange, hvorfor jeg nødvendigvis må kvittere med fem i stedet for seks C’er.

Afslutningsvis kan jeg godt mærke en smule ærgrelse over, at The Haunted et meget langt stykke hen af vejen har vendt ryggen til den heftige thrash, bandet på tidligere udspil mestrede så overbevisende. På den anden side er det spændende at følge bandets udvikling til et så modigt udspil, som ”Unseen” faktisk er. Når man lytter til ”Made Me Do It” står det ikke ligefrem skrevet i kortene, at bandet bag i 2011 skulle gå hen og skrive flere sange, som, hvis man abstraherer fra et par diskrete men alligevel distinkt metalliske elementer som fx den grumme undertone og trommespillet, i forbløffende grad minder om almindelig rockmusik i struktur og lydbillede.

I det hele taget vidner ”Unseen” om et band, som ikke er bange for at tage chancer og hvis evne til at skrue potent metalmusik sammen – når den er bedst - de facto er sidestykkeløs på den skandinaviske scene i skrivende stund. -kragh

Kom med kommentar i vores FORUM