Der er både blevet tabt terræn og vundet nyt land for The Great Deciever denne gang. Alsidigheden er stadig nogenlunde intakt, men hvor det at tage forgængeren, ”A Venom Well Designed”, til sig, var som at fumle med et pindsvin mellem hænderne for derefter at sluge det og håbe på, at piggene vendte rigtigt, er ”Terra Incognito” straks et anderledes og mere letfordøjeligt produkt. De lidt oversete svenskere her kan stadig genkendes ud fra det sære sammensurium af alskens metal, gotiske klangflader og dyster hardcore, men det før så punkede udtryk har nu mere en genlyd af mere moderne (eller allerede passé?) toner, nemlig nu-metal, og det var sgu lidt af et slag mod knæhaserne.

Bedst som man satsede på at have beregnet deres uforudsigelighed, trækkes denne her næsvise kanin op af hatten, og det er på sin vis både godt og skidt. Catchy er det blevet, men det har desværre også været på bekostning af et mindre sommerudsalg fra alle de kringlede kroge, der før var den mest definerende faktor for TGR. Mere varme og ikke så forblæst.

Vokalen lige i starten af versene på ”Lake of Sulphur” fungerer næsten hen ad en Korn/Mudvayne glidebane, men arbejdsnarkomanen Thomas Lindberg trækker heldigvis ikke den slags ondsindede spøgefuldheder i langdrag, så det er lige at leve med, for derudover er der rigeligt med syrlige growls et hente. Og så er det jo ret nærliggende at gisne om, at bandet har muligvis opkaldt nummeret ”Maraton Man” efter ham, den utrættelige stemme på flere hårdtslående projekter end man efterhånden kan tælle til.

Et melankolsk øjeblik som ”The Heel of the Throat of the Young” er virkelig guld værd, men hvor den giftige forgænger konstant var i stand til at hvirvle mig rundt, så sker det bare slet ikke på samme facon her. Albummet kunne have været mere end dette, men sådan skulle gå altså bare ikke gå. Derimod kan man gisne om, at de mange springbræt og genveje som TGR har tilføjet lyden på ”Terra Incognito” måske i stedet kommer til at lokke et potentielt friskt publikum til, og i forhold til utallige andre forsøg på at injicere metalmusikken moderne strejf ender det her helt sikkert i toppen af bunken. – guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM