Et band fra det sydlige Sverige der spiller melodisk death metal? Allerede dér begyndte advarselslamperne at lyse på min indre bullshit-detektor, da hele Göteborg melo-death scenen efterhånden automatisk sætter en psykosomatisk brækrefleks i gang i undertegnedes krop.

Og ganske rigtigt, The Forsaken spiller da også i al overvejende grad hvad man må betegne som melo-death, men til min overraskelse er ”Traces of The Past” faktisk et rigtigt glimrende album!
Men det er der så også et par grunde til, nemlig en befriende mangel på mange af genrens mest fortærskede klicheer og først og fremmest en håndfuld afvekslende numre med personlighed.

Således minder den dejligt storsvingende ”One More Kill” om en lidt mindre heftig version af At the Gates”, mens ”Serpent’s Tongue” fremturer med et tungt travende old school death metal groove. Andre numre er mere up-tempo og thrashede som f.eks. ”Acid With Acid – Piece By Piece”, “Massive Machinery” og ”First Weapon of Choice”.

I det hele taget er albummet spækket med et utal af fede, melodiske guitarsoli uden der af den grund går Yngwie Malmsteen i den, og til tider benytter The Forsaken sig også af nogle velkomponerede semi-tekniske indslag, der egentligt har mere til fælles med progressiv metal end dødsmetal. Et godt eksempel på begge disse tiltag er albummets bedste nummer ”The Empire”.

Instrumentalt set spiller bandet altså på et for genren pænt højt niveau, og et andet plus er forsanger Anders Sjöholm som forstår at alternere mellem en typisk snerrende vokal og et mere dybt growl alt efter hvad nummeret nu synes at påkræve.

Dog synes jeg ikke rigtigt at bandets afsluttende coverversion af Metallicas ”Blackened” falder helt heldig ud. Den typiske, svulstige Svenske melodiske death metal lyd og tilsvarende Abyss Studios produktion som The Forsaken har på ”Traces of The Past” matcher i mine ører ikke ret godt denne klassikers oprindelige knastørre og nærmest kliniske produktion. Til bandets egne kompositioner er Tommy Tägtgrens produktion derimod fortrinlig.

Overordnet set er The Forsakens force som sagt at de tager hvad der først og fremmest må karakteriseres som melo-death og krydrer det med elementer fra traditionel death metal, thrash og endda mere progressive indslag. Dette er med til at variere bandets udtryk, så ”Traces of The Past” undgår at falde i med tapetet og blive ren elevatormuzak for headbangers som så meget andet standard melo-death efterhånden har for vane. The Forsaken har med andre ord måske ikke just genopfundet melo-death genre med ”Traces of The Past”, med dog skabt et album som pga. sin afvekslende natur og pågående attitude også kan tåle at høres om ½ og et helt år. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM