Man skulle ellers mene, at Epitaph Records atter har fået flair for at satse spændende og alsidigt efter nogle års tørke med alt fra New Found Glory og Set your Goals til Thursday og fænomenale Frank Turner på programmet. Men wow, det her er dårligt! The Color of Violence ryger hårdt og brutalt i bunken af fænomener, jeg aldrig kommer til at forstå. Der startes med et irriterende, overgearet cover af Pixies' ellers glimrende ”Rock Music”, og herfra går det kun ned ad bakke.

Duoen, der udgøres af to gutter fra From First to Last, morer sig med at hamre mestendels korte salver af, der lige så uspændende, som sangtitlerne er usjove - ”God Gave Me Deeze Nutz”, ”Look! I Made It! I'm Dating an Actress!”, ”Me and My Enormous Spiritual Erection”... Nej, vel? Genremæssigt er det svært at diske op med en beskrivelse uden at trække det frygtede, godt krøllede screamo-mærkat op fra baglommen. Numrene spjætter en del, og der bliver skreget skabagtigt på livet løs, så uanset hvor lidt, jeg er for betegnelsen, må den på bordet. The Color of Violence forsøger sig endvidere med en snert spastisk grindcore i gryden, men er man bekendt med Discordance Axis og Gridlink, vil tiltaget kun fremstå som den rene hån.

”Youthanize” er et hverken farverigt eller voldeligt album. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM