the blinding light - the ascension
attempt clonepop |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCCC | 2004 | Thrash/Metalcore | Deathwish Inc./North Post | -- |
|
The Blinding Light er klart en af de store spillere på Deathwish Inc., som virkelig forstår at bringe kedelen i kog set i forhold til de mere jævne signinger, som Jacob Bannon tilsyneladende er så voldsomt glad for at boltre sig i. Allerede på ”Glass Bullet” ep’en flashede de deres blanke bisser med en forbandet arrig omgang thrashy hardcore, og nu her på den noget længere opfølger – der ikke blot er endnu en smagsprøve, men ”the real deal” – er udtrykket blevet perfektioneret yderlige og efterhånden presset helt ud i yderzonerne at det maniske/voldelige overdrev. I deres angreb på alverdens mulige, bærende konstruktioner er den ikke så hemmelige hovedbestanddel stadig et udtryk på linie med det, der drev de to sidste Slayer skiver fremad, men fordi det fungerer så fandens godt, og fordi de også evner at liste nogle mere udsyrede og skævt atmosfæriske indslag hist og her, er den nære relation til det musikalske forbillede også klart til at leve med. ”Swing it to the left / Swing it to the right / I got a mind / Gonna loose it tonight” – helt fantastisk er det, hvordan især “Routine Seizure” mest af alt minder mig om de svimlende/kvalmende eftervirkninger af som purungt avisbud at have tiltet på cyklen og knaldet panden mod den hårde asfalt. Ikke videre behageligt. Men alligevel også at lidt en dristig spænding man får ved at mærke, hvordan et slag mod asfalten, såvel som det The Blinding Light kan levere, virkelig er noget der føjer friske kapitler til bogen over sensoriske erfaringer. At de vælger at spille skarp thrash med en guitarlyd, der mudrer bare en anelse i produktionen, er også lidt af et modigt stunt, som ligeledes føjer ekstra lag til den samlede desorienterende stemning. Og selv samme produktion gør også, at næsten lige meget hvor lavt man forsøger at spille albummet, så lyder det stadig H Ø J T. Hvad den vertikale placering
angår, så er The Blinding Light virkelig nået mod
nye, friske luftlag denne gang med et album, der efterhånden er
den Deathwish Inc. skive fra i år, som har nydt mest spilletid
hos mig. Shake it baby!!! - guldmann
|