Textures debut ”Polars” var et frustrerende miskmask af velspillede og rykkende elementer fra moderne cyber-metal og neo-thrash der desværre alt for ofte blev ruineret af nogle halvfærdige og dybt ligegyldige lydeksperimenter, som i mine ører effektivt tog det meste af brodden af de uomtvisteligt positive aspekter ved ”Polars”. Nu er hollænderne klar med deres andet album ”Drawing Circles”, og heldigvis er der fremgang at spore på de fleste områder, skønt alting stadig ikke er 100 % fryd og gammen. 

Siden ”Polars” er den irriterende vokalist Pieter Verpaalen blevet udskiftet med en Eric Karlsbeck, hvis hysteriske hardcore skrigeri desværre virker mindst ligeså irriterende og malplaceret i længden; dog går det Karlsbeck en del bedre på nogle enkelte Devin Townsend agtige passager med skønsang. Heldigvis holdes keyboardspiller Richard Rietdijks denne gang i kort snor, så man undgår de langtrukne og tålmodighedstestende lydeksperimenter som i udpræget grad gjorde ”Polars” til en blandet fornøjelse i mine ører. Stadig er det dog især den seje trommeslager Stef Broks og de to guitarister Jochem Jacobs og Bart Hennephof, der gør ”Drawing Circles” til en udelt fryd rent spilleteknisk, såfremt man altså kan lide Meshuggah!

Og derved er vi fremme ved min altovervejende indvending imod ”Drawing Circles”; hele albummet er mere eller mindre at betragte som én stor ’tribute’ til udtrykket fra Meshuggahs klassiske ”Destroy Erase Improve ” album. Dermed ikke sagt at ALT på det nye Textures album er en total afkalkning af svenskernes lydbillede på det omtalte 1995 album, men det er dæleme ikke lang fra! Undtagelserne er de afdæmpede og atmosfæriske ”Illumination” og ”Upwards”, men ellers kunne numre som bl.a. ”Regenesis”, ”Denying Gravity”, ”Stream Of Consciousness”, ”Circular” og ”Millstone” snildt gøre det ud for overskydende kompositioner venligst udlånt fra Meshuggahs musikalske rodekasse. Det mest originale nummer er faktisk den 8 minutter lange ”Touching The Absolute”, hvor Textures momentvis synes at have fundet et lidt mere egenartet udtryk. 

I næsten alle henseender er ”Drawing Circles” et mere overbevisende album end den ’børnesygdomsramte’ ”Polars” debut, og Textures overlegne musikalske beherskelse og potentiale er blevet endnu mere evident. Nu mangler man bare noget mere selvstændighed og en knap så tydelig afsmitning fra bandets musikalske idoler, før Textures i mine ører kan gøre sig forhåbninger om for alvor at sætte metalscenen i brand. Overordnet kunne man sige at ”Drawing Circles” er blændende godt spillet men langt mindre beundringsværdigt fundet på. Jeg tror og håber dog på at næste album tager det sidste skridt ud af Meshuggahs ikke just uanseelige skygge og i højere grad manifesterer Textures som fremtidens metalband. Er man mindre pernitten angående den pt. alt for tydelige Meshuggah worship hvad angår Textures, og savner man i udtalt grad et album der tager tråden fra ”Destroy Erase Improve” op, er der dog ikke noget som helst der bør afholde én fra at smide en håndfuld slanter efter ”Drawing Circles”, for bandet kan tydeligvis deres Meshuggah ned til mindste detalje, og albummet er i tilgift også velsignet med en laserskarp og detaljeret HDCD produktion. -byrial 

Kom med kommentar i vores FORUM