Tilbage i det herrens år 1989 kom et af de helt arketypiske og prototypiske ekstremmetalalbums til verden, nemlig Terrorizers undergrundsperle ”World Downfall”, der siden har stået isoleret som Terrorizers eneste men så meget desto mere notoriske udgivelse. Altså indtil nu, hvor Terrorizer navnet pludselig igen er kommet i spil i forbindelse med et nyt album med titlen ”Darker Days Ahead”. 

Oprindeligt bestod Terrorizer på ”World Downfall” af de to Nausea medlemmer Oscar Garcia og Jesse Pintado (Siden denne anmeldelse blev skrevet er Pintado afgået ved døden - Læs mere HER - RIP -red.) på henholdsvis vokal og guitar og så David Vincent og Pete ’Commando’ Sandoval fra Morbid Angel på henholdsvis bas og trommer. Efter mange års tro tjeneste i grindcore institutionen Napalm Death, stod Jesse Pintado pludselig for nylig uden musikalske legekammerater, og heri skal grunden til at Terrorizer efter mere end 15 års noneksistens pludselig skulle vækkes fra de døde sikkert findes. 

Primus motor til at få Terrorizer gendannet har altså sikkert været Pintado, og Sandoval er som det eneste andet originalmedlem også hoppet med på vognen igen. Tony Norman fra Morbid Angel og Monstrosity er nu med som bassist og guitarist, mens ny vokalist er den for mig ukendte Anthony Rezhawk. Rezhawk gør det faktisk ganske udmærket med sine dybe og alligevel ret artikulerede stemme, men nogen Oscar Garcia er han dog ikke. Ydermere har Rezhawk stået for albummets cover-artwork, som faktisk er i fin tråd med den collageagtige grindcore-æstetik, der også prægede coveret til ”World Downfall”. 

Det første man bider mærke i rent musikalsk er at den rendyrkede og frådende grindcore, som Terrorizer anno 1989 gjorde sig i, er blevet erstattet af en mere kontrolleret og moderat form for death/grind på ”Darker Days Ahead”; alligevel er heftige numre som ”Crematorium”, ”Mayhem”, ”Blind Army” og ”Legacy of Brutality” ganske fede med deres ganske betragtelige catchiness, mens den tunge ”Doomed Forever” i overensstemmelse med sin titel til tider sænker tempoet til noget, man snarere ville betegne som death/doom end som regulær death/grind. 

En ting er dog et ubetinget irritationsmoment ved ”Darker Days Ahead”, nemlig trommelyden, for den er i sjælden grad triggered, og det yder i mine ører overhovedet ikke Sandovals blærede trommespil retfærdighed; det lyder ganske enkelt alt for syntetisk og uden bund og naturlig klang i anslagene. Og hvad ideen er med at genindspille klassikeren ”Death Shall Rise” fra ”World Downfall” på “Darker Days Ahead”, skal jeg heller ikke gøre mig klog på, men det virker unægteligt lidt formålsløst, når nu den sublime original alligevel tydeligvis ikke kan forbedres. 

Spørgsmålet er i sidste ende, om ”Darker Days Ahead” i det hele taget, sine uomtvistelige kvaliteter til trods, burde være udgivet under Terrorizer navnet? Jeg er selv lidt i tvivl; ”Darker Days Ahead” er egentlig et glimrende death/grind album, men måle sig med ”World Downfall” kan det ingenlunde; hverken i skummel stemning eller intensitet, og med kun 50 % af den oprindelige besætning intakt, burde man måske hellere have udgivet ”Darker Days Ahead” under et andet bandnavn og have ladet Terrorizers ”World Downfall” blive stående for eftertiden som en enlig svale af et legendarisk grindcore album. Men som sagt, hvis man abstraherer fra Terrorizer navnets forpligtende fortid, er ”Darker Days Ahead” en ganske udmærket, om end lidt tidstypisk death/grind udgivelse, som godt kan anbefales. Så længe man altså bare ikke forventer ent nyt genredefinerende kultalbum som ”World Downfall”. -byrial 

Kom med kommentar i vores FORUM