Da legendariske Carcass sin tid introducerede den kliniske gore-version af den traditionelle grindcore, gik der rygter om at bandet i virkeligheden var patologi-studerende, der tjente til studierne ved at spille noget af den sygeste musik, der nogensinde er lavet, akkompagneret af de nu berømte/berygtede cover-artworks bestående af afrevne lemmer sat op i en slags kød-collage. I virkeligheden var medlemmerne af Carcass dog bare en samling hippie-veganere, der blot var udstyret med en morbid form for sort humor og en lyst til at spille ekstrem musik, der ikke absolut partout skulle tilbede Satan og helvede på ethvert givent tidspunkt.

Trioen The County Medical Examiners (TCME) skulle efter sigende bestå af de formelt uddannede patologer Dr. Morton Fairbanks, Dr. Jack Putnam og Dr. Guy Radcliffe, hvoraf sidstnævnte øjensynligt skulle være 63 år gammel!? Om man skal tage dette noget usandsynlige set-up for pålydende, eller om TCME bare er i besiddelse af samme form for subversiv humor som gode gamle Carcass, skal jeg ikke gøre mig klog på. Hvad der derimod er stensikkert er at TCME tydeligvis tilbeder de klassiske Carcass udgivelser med en nærmest religiøs overbevisning; ja et kig på cover-artworket er såmænd bevis nok. Var der nogle der sagde ”Symphonies of Sickness”?

På baggrund af et full-length album i 2002 på Razorback Records kaldet ”Forensic Fugues and Medicolegal Medleys” har Relapse Records nu kapret TCME og udgiver som følge deraf bandets nye og 2. album ”Olidous Operettas”. Tidligere har TCME også udgivet en split med svenske General Surgery, og ”Olidous Operettas” har da også beundringen for Carcass til fælles med netop General Surgerys seje ”Left Hand Pathology” album fra sidste år, men hvor svenskerne trods alt har lidt af hjemlandets old school death metal lyd over sig, er TCME helt og aldeles blottet for nogen som helst personlig tilgangsvinkel til den helt åbenlyse Carcass tilbedelse. Rent faktisk tager man sig gang på gang i at prøve at gætte hvilket riff og hvilken solo på ”Olidous Operettas”, der mere eller mindre note for note er planket fra dette og hint Carcass nummer:

Starten på åbneren “Casper's Dictum” lyder f.eks. mere eller mindre præcis som indledningen på Carcass klassikeren ”Corporeal Jigsore Quandary”; lidt selvstændighed viser TCME dog ved at inkorporere en lille fed bassolo til slut. Den efterfølgende ”Morgagnic Anatomics” lyder derimod som Carcass kompositionen ”Symposium of Sickness”, og sådan kunne man såmænd blive ved ad absurdum. Faktisk synes TCME især at drage sin inspiration fra Carcass albummet ”Necroticism - Descanting The Insalubrious”, der netop repræsenterede Steer, Walker og Owen i overgangsperioden mellem den primitive og rå ’splattercore’ fortid og så den velsmurte melodiske death metal dræbermaskine, de senere skulle udvikle sig til på mesterværket ”Heartwork”. Derfor er ”Olidous Operettas” da også til tider ret melodisk og indeholder en hel del harmoniske soli, der gør at albummet faktisk ikke bør fremstå som specielt ekstremt i ørerne på mere garvede goregrind lyttere; ja faktisk er det lige før, man burde kalde TCME ’easy-listening for grind-freaks’!

Ud over at TCME scorer absolut bundkarakter for originalitet, er produktionen også blevet lidt for poleret og kønsløs til denne slags musik efter min mening; ikke at lyden absolut behøver være så beskidt og primitiv som på de 2 første Carcass albums, men en smule mere bid og råhed i lyden klæder nu alligevel gore-grind genren bedst, synes jeg.

Nå, fraset ovenstående negative aspekter ved TCME føler jeg mig som gammel inkarneret Carcass fan nu alligevel glimrende underholdt med ”Olidous Operettas”; måske fordi jeg savner Steer, Walker og Owen så meget? Er man mindre Carcass fanatiker end undertegnede, kan man roligt trække et C fra den uddelte karakter og gemme sine slanter indtil et lidt mere selvstændigt bud på moderne goregrind dukker op. Ejer man derimod alle Carcass udgivelserne, og kan man samtidig ikke få Exhumed, Impaled, General Surgery og lignende Carcass derivater nok, er ”Olidous Operettas” bestemt en værdig addition til samlingen. At CD’en så i øvrigt skulle udsende en bittersød duft af kadaver, når man kradser lidt i overfladen, er nok heller ikke en gimmick der taler imod et kirurgisk indgreb i pengepungen hos mangt en goregrind aficionado. Cut! -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM