taetre - divine misanthropic madness

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCC 23.09.02  Melo-Death/Thrash Mighty Music/MNV Rocque/Jelencovich
 

Efter at have udgivet de for mig ukendte albums ”The Art” og ”Out of Emotional Order” i henholdsvis 1998 og 1999, er Taetre nu klar med deres 3. album, ”Divine Misanthropic Madness”.

Taetre spiller vel egentlig en form for melo-death iblandet lidt tonser-thrash i typisk Svensk stil, og rent håndværksmæssigt er der intet at kritisere på ”Divine Misanthropic Madness”, da albummet er godt produceret, tight og velspillet, men det trækker kraftigt ned, at Taetre i den grad synes at mangle en selvstændig identitet; alt lyder som noget man har hørt 100 gange før.

Musikalske referencer er vel bands som At the Gates og The Crown, uden at Taetre dog kommer tilnærmelsesvis op på samme høje og intense niveau.

En kuriositet er nummeret ”Paint a Whore as a Saint”, som har Tony Jelencovich (Transport League/ex. B-Thong) på gæstevokal, uden dog at skille sig markant ud fra de andre numre af den grund. Ellers er Taetre bedst når de sætter tempoet lidt ned, og giver deres musik plads til at groove lidt mere, som det f.eks. sker på numre som ”No Love” og ”Paradox”.

Er man en altædende fan af melo-death genren, kan man såmænd da godt give ”Divine Misanthropic Madness” en chance, men manglen på et eller andet der kan differentiere Taetre fra de utallige andre habile bands i denne genre gør, at jeg efter bedste overbevisning ikke kan uddele mere en middel karakter i denne omgang. Taetre har dog tydeligvis de musikalske evner til at kunne lave noget interessant tråd, så på det næste album bør de nok arbejde på at udvikle et mere personligt udtryk, hvis de vil skille sig ud for mængden. -byrial


Kom med kommentar i vores FORUM