Her snart 8 år efter debut albummet er System Of A Down for længst blevet ophøjet til det ultimative stadie indenfor tung musik i vores verden. Skal man være rigtigt unfair kan man bruge mærkatet Circuscore om bandets neo-metalliske hybrid af politisk rap, etnisk inspiration, fængende melodier og rå eksplosionagtig aggression. Indeværende år har System Of A Down sat sig tungt på med tvilling udgivelserne "Mesmerize" og "Hypnotize", førstnævnte begejstrede klart undertegnet med en række fantastiske sange, også selvom oplevelsen var en anelse i ujævn i sin helhed.

Som anmelder er det altid noget af en udfordring når man har under et døgn til at nedfælde sin dom over et givent album, men på den anden side så viser det sig gang på gang at de første timers indtryk også over tid bliver de endelige. Jeg når desværre ikke mange spins ind i "Hypnotize" får jeg begynder at få rigtigt svært ved at se albummet på niveau med tvillingen "Mesmerize". Ingen tvivl om at materialet er 100% System Of A Down, men især første halvdel af albummet mangler de ideer og twists som ellers i den grad tidligere har løftet bandet langt over mængden. Åbneren "Attack" er en arrig djævel som aldrig rigtigt kommer nogen vegne, ligesom førstesinglen "Hypnotize" bliver sæt ud på en svævende mission som aldrig bliver forløst.

Flere steder har jeg set "Hypnotize" omtalt som mere eksperimenterende end forgængeren, det udsagn kan jeg simpelthen ikke skrive under på, min oplevelser er klart det modsatte. "Hypnotize" er desværre et skridt tilbage for System Of A Down også selv om bandet hen ad vejen på albummet skaber glimt af storheden. På storslået tracks som "Tentative" og "Holy Mountain" viser bandet at visionerne fortsat er i orden og når System Of A Down er i det humør skabes der stort musik. Også den ætsende psykotiske "Vicinity Of Obscenity" gør sig rigtigt godt på et album som ellers indenfor bandets diskografi får svært ved at begå sig.

Det forekommer mig at System Of A Downs to udgivelser i år med en god portion kynisme kunne være skåret sammen til et album, som så til gengæld ville have haft noget af den klasse som mesterværket "Toxcity" havde. Især på dette "Hypnotize" album er der for mange bløde punkter, hvor vanetænkningen i for høj grad har overtaget, ligesom det ærgre mig at Doran Malakian ikke i samme grad som på "Mesmerize" er trukket frem i det melodiske udtryk. Misforstå mig ikke "Hypnotize" er et godt album, men det er klart at man med System Of A Downs ambitioner og kundskaber godt kunne have forventet sig en anelse mere. Tjek før køb. -and

Kom med kommentar i vores FORUM