Major label eventyret skulle vise sig at blive en kort affære for Sworn Enemy, som på Elektra Records kun nåede at udgive den nu tre år gamle ”As Real as it Gets”, inden de måtte rykke videre, til trods for den anseelige popularitet opnået hos et bredere publikum, bl.a. gennem en masse shows som en del af det cirkus, Ozzfest efterhånden har udviklet sig til. New York bandet passer også unægtelig bedre ind i stalden hos Century Media underselskabet, Abacus Recordings, hvis flair for at især skrabe et massivt udvalg af tidstypiske metal og hardcore hybrider i løbet af få år har gjort dem til at uomgængeligt navn.

Faktisk siden debut ep’en på Stillborn Records har Sworn Enemy pløjet rundt i en gråzone mellem klassisk NYCH bøllestil og tungmetalliske tendenser, hvor især sidstnævnte med tiden har fået markant mere spillerum på ”The Beginning of the End” i forhold til, da vi sidst hørt fra dem. Stik modsat det karakterløse omslagsmotiv, man nærmest skal anstrenge sig for ikke at overse, bliver Sworn Enemy især med inkorporeringen af klassisk thrash i hypermoderne produktionsmæssig indpakning en svær størrelse at ignorere, allerede fra når åbneren, ”Forgotten”, sættes eksplosionsagtigt i gang med det mest hidsige og inderligt dæmoniske skrig endnu hørt fra Sal LoCoco.

At As I Lay Dying frontmanden, Tim Lambesis, har stået for produktionen, skulle man måske ikke sådan lige tro, da den iskolde og alligevel slagkraftige lyd ikke umiddelbart kan associeres med, hvad han ellers har lavet. Klangen afsløres måske som en anelse steril, når man tillader sig at skrue ned for blusset hist og her, men ellers vækkes der stærke associationer til efterhånden klassiske Cold as Life, hvis to albums må formodes at have været en stor inspirationskilde for den kurs, Sworn Enemy har valgt at vende skuden mod på ”The Beginning of the End”. 

Når aggressionerne konstant skvulper over med utrættelige udladninger af sværvægts metallisk hardcore, bliver miksturen også en kende triviel undervejs. Vil Sworn Enemy et niveau videre, må flere enkelte numre for alvor skille sig ud, og det synes egentlig kun førnævnte ”Forgotten” samt vredeshymnen ”We Hate” at gøre ved nærmere granskning. Sidstnævnte paradoksalt nok både til trods for og i kraft af en lettere infantil lyrik med had rettet mod ”your music”, hvad end det så måtte være. Ganske tilfredsstillende at lade raseriet syde i takt med, når naboerne atter igen har ladet enerverende techno-rytmer massere mellemgulvet. 

Om de sprang ud som næsten rendyrket metalband næste gang, ville det ikke overraske mig. I mindre doser flyder ”The Beginning of the End” unægteligt som en frisk brise henover den traditionelle, mere vattede metalcore klang , og det alene er vel altid et plus. Sworn Enemy kan desuden opleves som et af årets hovednavne på den tilbagevendende Fredericia Hardcore Festival – mød frem og støt op om dette lille jubilæums arrangement, der er det femte i rækken. Læs mere om FHF HER. -guldmann

Du kan læse flere anmeldelser/artikler skrevet af Guldmann på det nystartede musik webzine Transmission.nu HER.

Kom med kommentar i vores FORUM