stabbing westward - stabbing westward

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCC 22.05.2001 (USA) Rock Koch Ed Buller
 
Dette bands sidste album "Darkest Days" var en genial og storslået rejse ind i mørk Industrial Rock. Et album som var et af de helt store oplevelser i 1998. Nu er der gået 3 år og Stabbing Westward er tilbage med et album hvis titel kunne varsle en ny begyndelse.

Stabbing Westward har bevæget sig væk fra den mørke Industrial hen imod mere ordinær (og mere kedelig) Rock. Sangskrivningen fejler fortsat ikke noget og Christopher Halls guddommelige stemme giver mig stadig gåsehud. Men alligevel er det nye album et klart skridt tilbage for et af den amerikanske Rockscenens stærkeste navne.

Sange som "So far away" , "I Remember" og "Happy" er solide sange med masser af Pop/Hits appeal, men der mangler en smule nerve. Selvom følelserne stadig sider uden på tøjet savne jeg voldsomt den dystre kulisse fra tidligere. Vi sidder her med et godt Rock album, som kunne have været endnu et mesterværk fra Stabbing Westward. -and