Supergroups er sådan en sær ting. Det er ikke altid at det virker at tage kendte folk fra forskellige bands og smide dem sammen. Enten ender det som et sideprojekt eller også lyder musikken for meget som en tam version af medlemmernes egne bands. Umiddelbart ville jeg havde sagt at SJR hørte hjemme i den sidstnævnte kategori for det er ret så let at beskrive deres musik. Tag et par groovy Pantera-riffs, Eyehategods lettere skæve syn på tilværelsen og bland det med lidt punk. Voila! Og for det ikke skal være løgn så er jeg da ikke i tvivl om at fans af netop Pantera nok vil kunne lide denne skive, måske mest fordi at Phil er oppe på mærkerne igen efter at have stenet lidt med Down og alle hans black metal projekter. 

Men det ville være at tage den lette vej ud for der er bestemt elementer der gør at SJR lyder som mere end bare summen af dens enkelte dele. Der er en helt speciel ”Fuck you” attitude på denne skive, specielt når de får gang i deres smadrepunk stykker, hvor for alvor SJR viser tænder. Selve lyden er på pladen er ret beskidt og enkel, ikke helt underproduceret men tæt på og giver pladen en lækker livelyd. Plus at Joe Fazzio åbenbart SKAL starte hver sang med en ordentlig gang 1-2-3-4.

Det i sig selv viser meget fint hvad SJR handler om. De har på ingen måde opfundet den dybe tallerken, det er her er perfekt bajer-metal uden alt for mange dikkedarer, lige ud af landevejen og hvis det ikke var fordi at jeg har savnet en skive med netop disse kvalitet så havde jeg nok givet den en lidt dårligere vurdering. Specielt også på grund af pladens tvivlsomme tekster. Personligt synes jeg at Phils tekster for hver plade han har lavet har udviklet sig til at være mere kryptiske og også mere bonderøvsagtige. På denne plade kammer det fuldstændig over for ham på numret ”personal insult” som vel bedst kan betegnes som en ”white trash” reaktion på d. 11/9 og alt hvad der fulgte med. Heldigvis er det det eneste sted på pladen men mine tær krummer sig alligevel hver gang jeg hører Anselmo råbe ” FIGHT US THE AMERICAN PUBLIC - THE MOST PISSED OFF MOTHER FUCKERS IN THE WORLD”.

Denne skive er dog ikke til for at blive gennemanalyseret, her har vi mere at gøre med en god gang hævi med massere af energi og attitude. En plade som bestemt også vil falde i god jord blandt de mange Pantera-fans vi har herhjemme som værende Panteras ildelugtende og beskidte fætter. Metal til den indre bonderøv i os alle. -phil

Kom med kommentar i vores FORUM