Bras, bras og atter bras! Mængden af møgunger, der stiller op med hybridlyden af såkaldt death metal og hardcore, men med al rimelighed aldrig har hørt så meget som en plade med hverken Possessed eller Minor Threat, kan man jo snart ikke engang pløje sig igennem med en mejetærsker. Der kunne ellers godt trænge til at blive tyndet ud i bestanden af desperat opmærksomhedskrævende og grumt anonyme deathcore-bands, men stik imod al fornuft signer adskillige labels, heriblandt Century Media, løs blandt de unge navne – og det skal vi så trækkes med i nogle år, til dillen dør ud igen.

En fornuftig tommelfingerregel plejer ellers at være, hvis et band har påstår at spille death metal/hardcore/grindcore sammensurium og kan diske op med læssevis af skrækkelig t-shirt designs til salg på deres MySpace-profil, ja…så er det sikkert noget lort. Hvilke basale naturlove, der ligger til grund for dette, skal ikke kunne siges. Men tjek selv efter ved at Google f.eks. Annotations of an Autopsy, Waking the Cadaver, Cephalotripsy, og ja – Suicide Silence som i skrivende stund kan tilbyde intet mindre end 17 håbløst usmagelige beklædningsdele med deres navn på, og så vil du helt sikkert ane en sammenhæng.

Pressematerialet har den frækhed at omtale ”The Cleansing” som ’a savage mix of death metal, grindcore, black metal, hardcore and doom element into each track’ – i samme åndedrag burde der af Century Media også udloves en stor præmie til de, som kan finde ét eneste sekunds doom eller black metal herpå. Suicide Silence må til gengæld have evig kriller i undervognen over breakdowns, men strømmen af disse bliver hurtigt mindst lige så kedelig, som den er uendelig. Kvoten for irriterende skratte-skrig og karakterløs growl overskrides ligeledes på ingen tid. Vokalpræstationen mangler ganske enkelt flere heste end de to sølle fremgangsmåder at spille på.

Hvis der var tale om en magisk cd, hvor numrene omarrangeredes tilfældigt ved hver afspilning, ville man selv efter talrige gennemlytninger ikke ænse det. De eneste reelle afstikkere af noget dyster lydkollage klistret på slutningen af ”Green Monster” samt de 30 sekunders intro til albummet – resten af ”The Cleansing” lyder som sprøjtemalet efter en udskåret papskabelon. Nogle ville sikkert driste sig til at kalde det her for brutalt, men prøv hellere med ’trivielt’, ’søvndyssende’ og ’uden flair for engagerende sangskrivning’. Så er vi ved at være der! - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM