Sublime Cadaveric Decomposition? Var der nogle der sagde Carcass?
Med et sådant navn skal man vist ikke være professor i klinisk patologi for at regne ud, at vi her har at gøre med endnu et band i den endeløse strøm af mere eller (oftest) mindre talentfulde Carcass-imiterende gore-grind tilbedere. Og hvis bandnavnet ikke er nok, skal det mildt sagt lattervækkende og ubehjælpsomme cover-artwork da nok fjerne den sidste rest af tvivl.

Og ganske rigtigt, første gennemlytning af ”II” bekræfter umiddelbart éns værste bange anelser; musikken smadrer nådesløst derudaf med forkrampet og monoton grind-rytmik, totalt uforståelig vokalarbejde og en mudret, diffus produktion, så man efter denne indledende gennemlytning umiddelbart mest af alt har lyst til at degradere denne disc til ølbrik eller i værste fald frisbee, så man ikke behøver bekymre sig om et eventuelt genhør. Out of sight, out of mind…

Men som anmelder er man jo som bekendt forpligtet til at udfærdige sin konklusion på et lidt dybere grundlag end førstegangsindtrykket, og retfærdigvis skal det siges, at ørerne ved yderligere genhør ligesom langsomt vænner sig til det mudrede lydbillede, og man begynder at kunne ane små nuancer i Sublime Cadaveric Decompositions kompositioner, især når de en sjælden gang inkorporerer nogle lidt mere rockede sekvenser, og man må også medgive, at bandet reelt set er tight nok, hvor monoton musikken end fremstår.

Ellers er ”II” et dybt uoriginalt og gennemsnitligt album selv for den i forvejen klichéfyldte gore-grind genre, og man har f.eks. ikke engang haft tid eller evner til at titulere de 22 numre på ”II”, idet de alle sammen bare hedder ”xx”. Måske egentlig ret passende eftersom skæringerne oftest lyder identiske, hvorfor det i sagens natur også er halsløs gerning af fremhæve nogle numre frem for andre. Og gæt engang hvor mange studiealbums Sublime Cadaveric Decomposition har udgivet før ”II”? Få dog en original tanke!

Er man en altfortærende gore-grind freak kan det da meget vel være, at man kan finde nydelse i ”II”, men personligt vil jeg nu mene, at man som absolut minimum bør eje de to genredefinerende Carcass albums ”Reek of Putrefaction” og ”Symphonies of Sickness” plus en stak udgivelser med Exhumed, Impaled, Disgorge ect., før man så meget som blot overvejer at tilføje Sublime Cadaveric Decompositions album til samlingen. Dertil er ”II” som sagt for gennemsnitlig og idéforladt. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM