straylight run -
s/t |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CC | 11.10.04 | Emo/Indie/Pop | Victory/Target | Birnbaum/Bittner |
| En
anseelig mængde idéer er at spore hos albumdebuterende
Straylight
Run, men det halter med eksekveringen, og fra start til slut virker
det
lidt som om, at de bare er startet dagen med at få det
forkerte
ben ud af sengen først. Let på tå
rørstrømskhed
er det første indtryk gennem åbneren, ”The Perfekt
Ending”,
hvor en kikset gearing i forhold til de efterfølgende numre
skal
sætte en stemning af en art, men indie-sentimentaliteten
bliver
aldrig for alvor rørende, når der trædes vande
søbes
rundt i et mere voksent udtryk end det hos Taking Back Sunday, hvor
nogle
af folkene allerede har slået deres folder.
Af velmodnet emo med en indie eller pop
kant
foretrækker jeg til enhver tid hellere et band som Jets to
Brazil
eller de fantastiske The Promise Ring, der lavede intet mindre end
et
diskret mesterværk med ”Wood/Water” fra 2002. Vejen fra
roligt
over til det søvndyssende er desværre alt for kort,
når
det kommer til Straylight Run, og medmindre man virkelig higer
efter
en slapper af format, er den luftigt massive kleppert på
omtrent
50 minutter ikke lige frem noget, der anbefales herfra. - guldmann
|