stormwitch -
witchcraft |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| C | 15.11.04 | Heavy Metal | Nuclear Blast/VME | Martin Winkler |
| Nuclear
Blast har det rimelig tit med at signe nogle habile og
spændende
kunstnere, men en del af gangene går det også bare helt
galt
for dem, og en fuser som Stormwitch bevidner blot, at NB bestemt
ikke
hører til på listen over labels, hvis logo på
bagcoveret
automatisk er en skudsikker garant for kvalitet. Med så tam en
indsats
kan det være bedøvende ligegyldigt, om bandet har
kørt
på i to årtier og oparbejdet et kultfølge, for
man
forstår i hvert fald ikke interessen oven på så
ligegyldig
en omgang som ”Witchcraft”.
Der
er ca. lige så meget bid i numrene som hos en tandløs
puddelhund
nær pensionsalderen, og børnekoret i slutningen af
”Fallen
from God” kunne fint have indfundet sig på de fantastisk
kiksede
julealbums, man kan købe til spotpris rundt omkring
på
landets tankstationer og i discountsupermarkeder sidst på
året.
Og lyt lige til det totalt uinspirerede trommespil - det er
faktisk
en endnu hastigere måde at opnå søvn på
end
endnu et ihærdigt forsøg på at tælle
får.
Spild af tid – din og min. ”Witchcraft” er hermed endt i stakken
af
optændingsmateriale til den kolde tid. - guldmann
|