stone sour - stone sour

Køb hos CDON nu !!!

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 09.09.02  Hardrock Roadrunner/Universal Tom Tatman
 

Det er ikke så få navne dette band har haft i dets snart 10 årige historie, jeg kan nævne Project X, Superego og Closure. Men det er måske også navnene på medlemmerne i bandet som er det mest interessante ved Stone Sour. Ved mikrofonen har Stone Sour frontdæmonen fra Slipknot Corey Taylor og den ene af guitaristerne James Root er også normalt en del af Slipknot.

Mens Slipknot gør sig i ondskabsfuldt og brutalt moderne metal, så levere Stone Sour en nærmest klassisk form for hardrock med vægten lagt på den gode sang. De gode sange er der en del af på Stone Sours debut, åbneren "Get Inside" vælter ellers aggressivt ud af højtalerne med en nærmest Slipknotesque vrede, hvilket gør sangen til den perfekte bro mellem Slipknot og Stone Sour.

Det er tydeligt at start-90'ernes amerikanske rockscene spiller en tror rolle i Stone Sour-medlemmernes musikalske verden, inspirationen fra navne som Alice in Chains, Metallica og Soundgarden forvaltes ganske flot. 

Den allerede verdensberømte akustiske ballade "Bother" bærer minimum et C i sig selv i min karaktergivning af dette album. Det er desværre alt for sjældent at rockbands idag både tør og magter at komponere så vedkommende en ballade. Ellers skal sange som "Inhale", "Monolith" og "Take a Number" også fremhæves som højdepunkter.

Alt i alt et solidt og gennemarbejdet rockalbum, som vil tilfredsstille mange modne Slipknot fans. Men Stone Sour er også et oplagt emne hvis du mangler en sikker omgang hård rock, som ikke nødvendigvis er syltet ind i den sædvanlige neo-grunge-suppe. -and


Kom med kommentar i vores FORUM