"It’s been like this forever, No more, I hate my fucking life" var indgangsbønnen på amerikanske Stainds kult-debut "Tormented" tilbage fra 96 og temaet her 9 år og 4 albums senere er forsat det samme hos bandet. Selvmedlidenheden har altid haft det rigtigt godt i Stainds univers og på de første 2½ albums virkede det stærkt og troværdigt, mens ordet patetisk har lagt ligefor når emnet har været Staind de senere år. 

På det nye album "Chapter V" er missionen for Staind at generobrer bare en smule af den respekt som bandet mistede på især det seneste album, nemlig det talentløse "14 Shades of Grey" fra år 2003. På tracks som "Paper Jesus" og "Falling" forsøger Staind sig igen med skovmandsriffs og en vis aggressivitet, hvilket fungerer fint på førstnævnte, mens "Falling" er totalt håbløs på alle niveauer.

Staind har aldrig ejet melodisk sans eller teknisk kunnen, så hele udtrykket står og falder med bandets evne til at nå ud og skabe stemning og følelse. Dette lykkedes momentvis på "Chapter V" med sange som "Schizophrenic Conversations", "Devil", "Please" og "Everything Changes", som også alle har gode muligheder som radiohits. Men guderne skal vide at der er langt til op til det peak Staind præsterede med blødende sår som "Me", "Raw" og "Excess Baggage" fra før verden gik af lave. -and

Staind gæster iøvrigt Danmark den 14.10.05 og spiller i Store Vega, København.

Kom med kommentar i vores FORUM