De er skøre, de svenskere..

Ikke nok med at de stod bag nogle af sidste års mest profilerede og roste albums (Burst, Opeth, Meshuggah osv.), nej, de har skam også i år givet os i overflod med fede udgivelser, tænk blot på Anata, Gadget, Entombed og nu kan Spawn Of Possession altså også føjes til listen. Egentlig er ”Nocatambulant” efterhånden en halvgammel sag (officiel udgivelsesdato var tilbage i maj), men bedre sent end aldrig siger man jo. For et par år siden udgav Spawn Of Possession den fede debut ”Cabinet”, der berettiget fik masser af ros og fik dem på turne med nogle af dødsmetallens sværvægtere. Nu kommer den notorisk svære toer så og bandet har en del forventninger at indfri, både hos fans, men også hos dem selv. Bliver de så det?

For mit vedkommende er svaret ja og mere til! Siden ”Cabinet” er bandet vokset betydeligt, både som sangskrivere og som musikere. Selvom ”Cabinet” ikke ligefrem manglede teknikalitet, så har Spawn Of Possession yderligere højnet niveauet på ”Noctambulant” – nogle steder så meget, at det i den grad kræver sin mand at følge med. Sange som ”Lash By Lash”, ”Render My Prey” eller ”By A Thousand Deaths Fulfilled” river og flår lytteren tværs igennem en sand labyrint af skæve riffs, breaks og ekvilibristiske guitarsoli, men ikke uden at miste den basale catchiness eller forfinede smag for sangskrivning, der er blandt bandets største forcer. Guitarduoen Jonas K. og Jonas B. (der er skam hele tre Jonas’er i bandet!) leverer en præstation, der ikke kan beskrives som meget andet end imponerende. Guitaren er konstant i centrum og ingenting rytmegruppen foretager sig er på noget tidspunkt overdrevent flashy eller blæret; den er der udelukkende for at understøtte den maniske galskab, guitaren er talerør for. Dette er på en måde en god ting og en dårlig ting. Selvom det er fedt, at bassisten og trommeslageren lægger en solid bund, så lydbilledet ikke bliver for fyldt, så ville jeg gerne høre lidt mere til dem begge. Trommerne har i produktionen fået en lidt anonym lyd, ligesom at bassen meget sjældent er hørbar. Det er ikke helt fair, da jeg er sikker på at begge musikere har massere at byde på i bandet. Vokalen er ligeledes anonym; den gør hvad den skal, et dybt, effektivt growl, men den skiller sig på intet tidspunkt ud. Af noterne i pressematerialet fremgår det, at bandet endog har gjort brug af gæstevokalister, men disse kan jeg dog overhovedet ikke udpege på noget sted på albummet. Ærgerligt.

Dette er dog detaljer, der ikke ændrer på præcis hvor gode sangene er. Et nummer som ”Sour Flow” tager tingene ned på et tempo hvor de fleste kan følge med, uden at miste teknikaliteten. ”In My Own Greed” indledes af en lækker, jazzet intro, der naturligvis ender i et metallisk helvede, men disse små indfald er med til at krydre ”Noctambulant” og gør at man som lytter aldrig mister interessen. Til den ende skal det da også retfærdigvis nævnes, at ”Dead & Grotesque”, på trods af den lidt latterlige titel, er det bedste nummer bandet har præsteret til dato. Den indledes med et riff, der sagtens kunne have ligget på ”Cabinet” og generelt er lige præcis det nummer et perfekt display af både nyt og gammelt. Men generelt er der ingen svage numre på ”Noctambulant”, faktisk er albummet eneste svaghed sin egen overdrevne teknikalitet. Til tider får man næsten for meget af de konstant skiftende arrangementer og bandet har også ofret en del af sin umiddelbare catchiness til fordel for blær, hvilket sikkert nok skal skræmme en del nye lyttere væk. Personligt tog det også mig et godt stykke tid at komme ind under huden på albummet, men jeg mener bestemt, at det er forsøget værd. Mange har beskyldt Spawn Of Possesion for at være et band, som kun musikere får noget ud af at lytte til; om dette passer ,skal jeg lade være usagt. Jeg har dog personligt svært ved at skjule min begejstring over, præcis hvor fedt dette album er. I år har været et godt år for teknisk dødsmetal, med nye udgivelser fra Anata, Psycroptic og Gorod, for bare at nævne et par stykker. I min verden ligger Spawn Of Possession dog et væsentlig stykke over de andre, takket være denne bundsolide ofring, der efter min mening er det bedste som den moderne dødsmetalscene har bragt os i år. - moesby

Kom med kommentar i vores FORUM