Sortsind var for mig en helt ukendt entitet på den danske black metal undergrundsscene, men det har Blastin’ Black Semtex Attack, selskabet der også stod bag det fede Angantyr album ”Sejr”, nu rådet bod på ved allernådigst af begave undertegnede med et eksemplar af Sortsinds udgivelse ”Vanvid”. 

Jeg får indre billeder af en eller anden eneboer af zarathustriansk tilsnit, der lever i selvvalgt isolation i en kold afsides bjergregion, når jeg hører Sortsind; de aggressive black metal passager kunne så repræsentere denne eremit, når han i afsind skriger og råber til himlen i frustration og afmægtig vrede, mens de mere ambiente dele af Sortsinds musik tilsvarende kunne repræsentere vores kære troglodyt, når denne overmandes af introverte grublerier og mental formørkelse. 

Overordnet set er vokalarbejdet noget af det mest overbevisende ved Sortsind pga. den aura af hysterisk desperation og rasende vanvid, der konstant er til stede; det lyder næsten som om man har stillet en mikrofon op i en gummicelle hos den mest mentalt forstyrrede patient på den nærmeste kolbøttefabrik. Kombinationen af isnende primitive black metal og den afsindige vokal kan høres på rå numre som ”Vandrer Blandt Dødninge”, ”Drømme Om Evig Nat”, ”Sorte Tårer” og den forstyrrede ”Blandt Grå Monumenter”.

Nummeret ”Blot” er derimod nærmest dyster ambient, der lyder som om det er optaget i en eller anden kold og klam drypstenshule, mens ”Sår” næsten minder om en lille nocturne af Chopin spillet midt i en snestorm pga. sit melankolske pianospil akkompagneret af lyden fra vindens susen. På ”Skumring” kommer det melankolske pianospil igen dog understøttet af en flosset guitar og senere tilføjet noget mere skizofrent skrigeri, hvorimod ”Jeg Er Kulden” eksekveres i en slæbende tung og næsten doomy stil. En lille lækker detalje er det marchagtige trommespil og brugen af akustisk guitar på ”Graven Ved Skoven”, og også brugen af orgel til sidst i den tunge og melankolske ”Fanget I Et Sygt Sind” er en vellykket variation i Sortsinds nekrotiske lydbillede.

Det eneste nummer der ikke fremføres på dansk men på engelsk, er albummets afsluttende ”More Days”, som desværre også rent musikalsk falder lidt ved siden af med sit lettere punkede black’n’roll udtryk, som Sortsind ikke helt magter at få noget interessant ud af. Noget andet der er lidt irriterende er at lydkvaliteten til tider pludselig synes at skifte fra nummer til nummer, hvilket måske kan skyldes at albummets 15 numre er optaget på forskellige steder og under forskellige forhold over en længere tidsperiode? Da albummet i vanlig minimalistisk stil ikke nævner noget som helst om de indspilningsmæssige omstændigheder, og da der heller ikke var noget promo-materiale vedlagt af nogen slags, må jeg blive svar skyldig desangående, men i hvert fald svinger lyden fra det råt underproducerede til et meget diskant og hvislende støjhelvede. Smukt er det sandt for dyden ikke, men det passer vel egentlig ret godt til Sortsinds isolationistiske huleboermetal. 

Den danske black metal ’scene’ er sandt for dyden ikke just noget at råbe hurra for i mine øjne sådan mere generelt set, men sammen med Nortt, Angantyr og Ad Noctum er Sortsind noget af det bedste jeg har hørt i genren i et stykke tid, og selvom 73 minutter i selskab med Sortsind er noget af en stor mundfuld, kan ”Vanvid” sagtens anbefales til folk der interesserer sig for dansk black metal langt fra vores mere polerede mainstream metalscene. Nok er ”Vanvid” et decideret råt og ugæstfrit undergrundsprodukt, men bedømt på egne præmisser fejler kvaliteten bestemt ingenting. Sortsind er for folk med et syg sind i et sygt legeme, og skulle man ønske af få fingre i et eksemplar af ”Vanvid” kan man forhøre sig desangående via følgende mail-adresse: BlastingBlack@msn.com. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM