Du kender opskriften; Masser af vræl, skrig, hyl og skrål, godt blødt op med storladne, melodibeviste omkvæd, og måske tilsat en knivspids synth blot for at være moderigtig. Dernæst kogt op til bristepunktet, og indpakket i hårdtpumpede dobbeltpedaltramp, og tam, syntetisk inderlighed. Fortærsket, forslidt og helt igennem uoriginalt, ikke sandt?

Sig så velkommen til Sonic Syndicate. Sverige? Åh ja, osse i dén grad. Og skulle nogen spørge mig om verden virkelig har brug for endnu et band, der ser sig tilfreds med dannelse af et lydbillede, fuldstændig blottet for enhver form for selvstændighed og nytænkning, så må svaret blive et nej, så højt at det kunne starte salg af ørepropper til døvesamfund i Kina. Det kunne vel ikke komme bag på mange hvis den her genre snart drukner i udvandethed, men når nu vi alligevel partout skal trækkes med endnu et opkog af gængs metalcore smeltet ind i radiovenlig melo-død, anno nyere In Flames, så er "Only Inhuman" faktisk slet ikke så dårlig som automatisk antaget...

Sonic Syndicate spiller nemlig, trods den formeldrevne sangskrivning, millimeter præcist og leverer til tider en melodi eller to, der uanset stor forudtaget pessimisme, bare ikke kan afslås. Således besidder pladens åbnende sange "Aftermath" og "Blue Eyed Fiend", begge omkvæd, som samtlige genrens 100.000 guldgrube-jagende opkomlinge, ville sælge deres keyboardspiller for. Her formår Sonic Syndicate faktisk at synes vitale, trods det massive genbrug af virkemidler. En overraskende stærk start på albummet.

Som ventet kan sekstetten dog ikke følge helt op på overrumplingen efterfølgende. Hertil bliver udtrykket altså alt, alt for gennemskueligt og idéforladt, og det bliver med for store mellemrum, der virkelig igen skinnes igennem med melodimateriale, der kan kan klatre ud af skyggerne fra de åbenlyse inspirationskilder. Skal mildnende omstændigheder alligevel på bordet bør titelnummeret dog retteligt nævnes, som endnu et usandsynligt fængende trumfkort. Den sang kunne snildt vise sig at blive bandets guldåre, In Flames-tyveri eller ej.

Sonic Syndicate er altså egentlig et ganske udmærket foretagende, der i sit fravalg af udforskning af sit udtryk, desværre bare står tilbage med et univers, alt for fantasiløst og opslidt. Skal bandet virkelig anses 100 procent prisværdigt, må der opbygges en vis form for mod på nærmere gransking og splittelse af de musikalske formler. Bliver det realiseret, kan Sonic Syndicate, med det uomtvistelige melodiøre in mente, utvivlsomt levere en lille perle om nogle år. Bare de dog selv har regnet den ud... -dennis

Kom med kommentar i vores FORUM