Svenske Solar Dawn's debutskive "Equinoctium" har ikke meget at byde på for mit vedkommende. Stilen er svensk Melodød, men så absolut i en halvkedelig og forudsigelig udgave. hen imod slutningen bliver numrene dog en anelse mere brutale med lidt hårdere riffs. Der er heller ikke særlig meget power eller tempo på feltet, som kører samlet i mål uden udbrydere.

Med andre ord, der er ikke noget der stikker ud af mængden. Riffs'ne er letgenkendelige, og selvom session-trommeslager Jocke Petterson (Thy Primordial) bliver rost til skyerne, gør han ikke meget væsen af sig. Sanger Christian Älvestam skriger sig unuanceret igennem de godt 35 minutter, som skiven varer, dog undtaget af enkelte passager med ren sang.

Rent lydmæssigt er det Ok, hverken mere eller mindre. På trods af at "Equinoctium" er optaget i det efterhånden velkendte Abyss-studie, er lyden ikke svimlende. Jeg savner især lidt knald på trommerne. 

Kan du lide din svensker-Melodød lidt poleret og ultramelodisk, bør du nok checke Solar Dawn ud, men kræver du lidt mere tempo og brutalitet, vil jeg hellere foreslå The Crown eller Satariel. -bo

Kom med kommentar i vores FORUM