soilwork - a predator's portraits
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCCC | 12.03.2001 | Death/Thrash | Nuclear Blast/VoW | Frederik Nordstrom |
| Nuclear Blast spytter i disse tider en række rigtige fede skiver i spil. Dimmu Borgir, Amophis og Soilwork er frontsvin for selskabet i kampen om heavy folket. Svenske Soilwork gør sig indenfor en meget traditionel svensk specialitet, nemlig melodisk død med masser af thrash tilsat. Vokalen består af brutale stykker med mere eller mindre kønt råberi, hertil kommer flotte og pompøse omkvæd med ekstremt catchy hooklines. Hør bare "Like the Average Stalker" og "Neurotica Rampage". Musikken holder en sund fart og er sovset ind i fede tekniske detaljer, som medvirker til at fremhæve Soilworks imponerende sans for melodi. Iforhold til klassekammeraterne i In Flames er Soilwork noget mere konservative og uoriginale. Der er langt til In Flames's mesterværk fra sidste år "Clayman", hvad angår evne til at tænke nyt og variere. Soilwork bruger mere eller mindre den samme skabelon hele vejen igennem. Det som alligevel gør "A Predator's Portrait" til en nydelse er dens helt urimelige popskønne sing-along påfund, som konstant får lytteren til at brøle med i ren begejstring. "Structure Divine" er ren narkotika for mine øregange, ligesom "Shadowchild" har alt hvad der kræves af et hit. Soilwork overgår klart svenskerduksene i The Haunted med dette udspil, selvom de ikke ligefrem kan levere sensationer. En fremragende begynderplade for folk som lider af åndenød ovenpå for mange års Californisk indelukkethed. -and |